Perlegraaning i den snævre Gade,
Solildsruder i en rød Façade.
Lygteflammerne paa Taagesvævet
hænger glødende med Purpurglans,
som i Lyngbaalsnatten ved Sankthans
Duggens Draaber over Spindelvævet.
Ferskenrødmende henover Byen
ganske langsomt glider Aftenskyen.
Rappe Hjul og Hovslag imod Stene,
Stemmers Brus, et Pigebarn, som ler —
ingen af de hundrede jeg ser,
og jeg gaar, som gik jeg helt alene.
Blodet muntert i mit Legem danser,
der er Sang i alle mine Sanser!
Blæse nu med Dagens trange Veje,
Slid og Gæld og lumpen Armods Nød!
End en Kvist af Livets Træ jeg brød,
som i Nat vil skygge for mit Leje.