En Nat med klirrende Lygter og hvirvlende Sne,
med Drivefygning og svøbende Storm om Hjørnet.
En Nat, hvor det hverken var til at gaa eller se.
Blæsten sprang som en Los paa den aabne Plads,
snurred sig rundt og rejste skinnende Søjler
af fygende Sne — til en Snedronnings Vinterpalads!
Men spredte dem atter i Vandsprings viftende Fald,
og smuttede bort og gemte sig under et Tagskæg,
og smælded et aabent Vindu i med et Skrald. —
En herlig Nat for en Vandrers urolige Mod!
Jeg løb imod Stormen, sprang over Drivernes Volde,
og stampede Sneen, der knitred og skreg for min Fod.
Pludselig flængede Stormen i Mørket en Rift;
Maanen skinnede frem mellem sorte, forrevne
Uvejrsskyer i hastig flygtende Drift.
De jog afsted, som et Stod, naar Ulven er nær,
og Maanens hvide Lys flød ud over Himlen
og ned i Alleens mørke, svajende Trær.
Forpustet stansede jeg og saa mig om:
et levende Væsen vaklende frem gennem Vejens
bølgestivnede Driver imod mig kom.
En gammel Mand. Hans flagrende Haar var hvidt;
en pjaltet Kappe slog om de magre Lemmer.
Han fægted med Armene vildt og standsede tit.
Jeg gik ham imøde. Han greb mig i Skuldren haardt
og aabnede Munden, men ud fra hans dirrende Læber
kom der en Lyd som et Støn af en døende Hjort.
Han rysted af Kulde, søgte vel Hjælp eller Raad;
men uforstaaeligt var mig hans hæse Nødskrig. —
Hans Øjne søgte mig bedende, fulde af Graad.
Tunge Taarer faldt ned i det strittende Skæg. —
Da sprang han med Et i Vejret, hyled af Glæde,
og trak mig med, over Gaden, ind til en Væg.
Dèr laa Sneen glat; han bøjed sig frem
og skrev deri med gamle skælvende Fingre
en Gades Navn, et Nummer, og Ordet «hjem!»
Han saa, jeg forstod; han kunde til mig sig betro.
Jeg tog hans Arm og førte ham henad Gaden;
han klapped min Kind, han nikked, han græd, han lo.
Gaden fandt vi, det fattige Hus vi fandt.
Han klapped igen min Kind, og min Haand han knuged,
og ind ad en aaben Port han i Mørket forsvandt. —
Vildfaren, i Vinter og Nat, at søge sin Dør,
stum og døv og fattig, gammel og ensom! —
Jeg vandred hjemad, men ikke saa let som før.