Saa mangt kan synes lyst og let
ved Dagens muntre Skin;
men naar den store Sol er træt,
og Verden bliver blind;
da vokser Sorg af Nattens Dyb,
og gør det dobbelt sort,
da lister Angstens hvide Kryb
sig under Hjertets Port.
Oh, Sol! Oh, Sol! Hvad er din Pragt
mod Nattemørkets Magt.