Ved et Bryllup(I Kirken.)At finde hinanden, mens Sjælen er ung, Og følges til Alderdoms Dage,Naar Vejen er let, og naar Vejen er tung, Tilsammen med Smiil den at drage:Hvor gives i Verden for TvendeEn Lod, som kan lignes ved denne?Men da maae de kaste paa Ham deres Tro, Som ej skal de Bedende slippe,Og vide, at den har i Stormen kun Ro, Hvis Huus er opbygt paa en Klippe,Og bære til seneste AlderDen Kjærlighed, som ej affalder.Her sagdes et Ja, som af Hjertet er meent, Her følges to Elskende ville,Og her den almægtige Gud har foreent, Hvad Intet i Verden skal skille;Her Kjærligheds-Løftet er givetI Troen paa Evigheds-Livet.Lad trygt dem da vandre og søge den Vej, Som vexler med Sorg og med Glæde,Og gid den maa falde dem tungere ej End Kirkegulvet at træde,Og gid de tilsammen maae være,Til Haaret er graanet med Ære.