Venner! Mens det end er Tiden,
Følg en gammel Skik:
Jeg Jer beder, syng en liden
Sang af min Fabrik!
Pine Folk med lange Viser —
Ikke jeg den Vane priser;
Et Par Ønsker frem vi bære
Til de Tvendes Ære.
Nu er Vinter, — Sommer blive
For dem i hver Vraa!
Nu er øde, — Jorden give
Blomster, hvor de gaae!
Frem blandt Blomsterne smaa bitte
Søde Englebørn skal titte,
Hver saa skjøn som Elskovsguden!
Hvorfor rødmer Bruden?
Alle gode Aander ville
Skjærme deres Pagt:
Gjæstfrihed ved Dør skal stille
Venlig sig paa Vagt;
Nøjsomhed skal dække Bordet,
Godt Humør besjæle Ordet;
Paa hver Plet skal Smag og Hygge
Sig Pavluner bygge.
Naar saa hendes Lokker graane
Om halvhundred Aar,
Medens Aldrens blege Maane
Lyser fra hans Haar,
Skal en Kreds lig denne samle
Sig til Hæder for de Gamle!
Mine Venner! Snip, Snap, Snude!
Her er Visen ude.
