Ved en Skole-Højtid(Efterslægtselskabets Realskole.)Før Talen.I. Til Fredens Hjem er Skolehuset bygt Og skjærmer trygtEnhver, som til dets stille Skjød er draget; Mod Livets Strid dets Muur er sikker Vagt, Og uden MagtGaae alle stærke Storme over Taget. Men lige varm i Vaar og Vintertid Naaer Solen did,Mens Blomster tæt om Væggene sig ranker: Den Sol saa mild er Kundskabs-Lyset der, Den BlomsterhærDet er de unge Sjæles vakte Tanker.II.Men Freden, som bag Skolens Muur vi finde, Med Skolelivet svinder ogsaa den,Lad Barnehjertets Fred, o Gud, ej svinde, Selv naar vor Barndomstid forlængst randt hen,Thi kommer Kamp og Strid i talløs Flok,Er Sjæle-Freden gjemt, saa staae vi nok.Efter Talen.En Higen vaagner der i vort Bryst, Som ud i Verden os tvinger,I Skolestuerne Livets Røst Os altid lokkende klinger,Da faae vi tilsidst en mægtig Lyst At prøve vore Vinger.Ømt Skolen byder Farvel, mens kjækt Vi flyve som Fugle af Bure,Og tye fra dens trygge Varetægt Did, hvor Livs-Kampene lure; —Men den kalder mildt en anden Slægt Til sine skjærmende Mure.Dog eengang føle vi skal igjen, Hvor godt der var at dvæle,Saa Meget vi gav, for lidt os end Bag Skolevæggen at fjæle; —Da straaler i evigt Minde den Med Glands for vore Sjæle.