Carl Christian HallVed Afsløringen af hans Statue i Søndermarken.(15. September 1890.)Der staar han i sin Dagligdragtsom vi ham altid kjendte,med busket Bryn, med Mankens Pragt —som standset for at vente!Her har han ventet paa sin Hund —her har han ventet Lykkens Stundfor Danmark, som han elsked.Paa høje Sokkel høj han staar,og højt han stod i Livet,gik ud og ind i Kongers Gaard,fik Magt og Ære givet!Men lige jevn han gik omkring,og lærte aldrig høje Sving,saae aldrig ned paa Nogen.I Malmen staa hans Aasyns Dragmed Tankens Hvælv det høje,med al hans danske »Far i Mag«,og med hans milde Øje!Og i ham selv var Malmen god,en Strøm af Varme, Haab og Mod,der steg i Livets Digel.O Søndermark, som Høst og Vaargav Svalhed ham og Skygge,som saae hans Fjed de mange Aari Veemod som i Lykke —som saae ham vandre rank og ung,som saae ham vandre træt og tung,staa Vagt nu om hans Billed!Og naar ved Høst dit gule LøvDu drysser ham i Haaret,og hvisker os, at Alt er Støvhvad ej er himmelbaaret —fortæl hvert Foraar os igjenom en af Slægtens bedste Mænd,og krans paany hans Minde!