Ved den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstillings Belønningshøjtidelighed
den 19. Juli 1888
den 19. Juli 1888
Husker I Stunden — straalende Sommer
faldt som fra Himlen paa Vielsens Dag!
Tiden er rundet, Høst-Timen kommer,
nu er vi rede til Dommedags-Slag!
Førend derude Rugen er mejet,
førend det første Logulv er fejet,
her mellem os blev Kjernerne vejet —
nu er det Ærens og Kransenes Dag!
Ej blot Sværdet, sejershærdet,
ej blot Skansen og Havet sin Helteflok har —
det har Gruben, Arbejdskuben,
det har Ager, har Værksted bag smaarudet Glar!
Ja hver som frem sig stred
i Væddekampen hed,
og hvis Værk og hvis Snille vandt Hæderens Løn,
hannem være Agt og Ære,
han har stridt som sit Fædrelands trofaste Søn!
Husker I Stunden — straalende Sommer
faldt som fra Himlen paa Vielsens Dag!
Tiden er rundet, Høst-Timen kommer,
nu er vi rede til Dommedags-Slag!
Førend derude Rugen er mejet,
førend det første Logulv er fejet,
her mellem os blev Kjernerne vejet —
nu er det Ærens og Kransenes Dag!
I som bag Ploven pruste
omkap med Eders Øg!
og I som daglig puste
hos Ovnens hede Røg!
og I som Typen føre
til Bog og Billedblad!
og I som Sleven røre
i Smeltediglens Fad!
I Store, I som virke
med Omsigt og Geni!
og I som flittig pirke
den lille Industri!
I Blusemænd, saa Mangen
som lagde Kræfter til —
Jer alle takker Sangen
om Somrens Skuespil!
Et Hoved kan ej være
foruden Haand og Fod,
og Haand og Fod maa lære
at lyde Tankens Mod —
men virkes der et Hele
som mangt, vort Øje saae,
da skal og Æren dele
de Store med de Smaa!
Den skjulte Kraft i Jordens Skjød,
som gjør mangfoldig Ax og Kjerne,
ej svigter dem, som tro og gjerne
med Plov og Lee os skjære Brød!
Og Dampens Aand, og Nøkk og Huldre
vil bøje deres stærke Skuldre,
hvor Kløgt og Vilje Vejen brød.
Saa drager frejdig hjem igjen,
Hver til sin Dont i Nordens Lande,
til Mark og Værksted, Brug og Strande,
som efter Møde med en Ven!
Vort Norden, om dit Modersæde
vi Hæderskransen sønlig kjæde —
din Jord, dit Lys har fostret den!