Skyttesang
(1887).
(1887).
Klippers Vælde, Mur af Fjelde
fik vi Danske ej —
kun en Lærkerede
paa den aabne Hede,
let at plyndre,
let at søndre,
siden Hav blev Vej.
Danmarks bedste Værn og Fæste
er et trofast Sind:
Sønne-Kjærligheden,
som vil nytte Freden,
hamre Skjolde,
bygge Volde,
sætte Kræfter ind.
Godt I nytter, unge Skytter,
Eders Hvilestund!
Heller varme Bøssen
end blødagtig Dryssen!
Øve Haanden,
kjæk i Aanden,
det gjør frisk og sund.
Husk blot dette, mens I rette
Løbets blanke Ring —
Maalet, I skal ramme,
altid er det samme:
op at tænde
til de brænde,
Hjerter trindt omkring.
Da skal Faren sanke Skaren,
Alle Mand ved Mand,
og en Skyttekjæde
om vor gamle Rede
bringe Helse,
Fred og Frelse,
Dig, vort Fædreland!