Det hellige Kors, den Bjælke svar,
som bragte vor Herre Døden,
det Træ, paa hvilket vor Synd han bar,
til hvilket han nagled Brøden —
det meente man fundet, og man skar
sig Splint til Hjælp i Nøden.
Dog Splinter af Kors fra Zions Land
kan slet ingen Frelse mægte,
ej Kors-Træet frier fra Syndens Band,
og var det end nok saa ægte —
Nej, frelse os kan alene han,
Guds Søn, hvis Saar os lægte.
Men døber os Han med hellig Aand,
og tænder os Livets Kjerte;
og gribe vi fast hans Frelserhaand,
og banker mod hans vort Hjerte —
da føres vi did i Troens Baand,
hvor endt er Synd og Smerte.
Da sænker sig ned en Naaderegn
fra Livets og Lysets Strande,
og levendegjør det Korsets Tegn,
der sloges for Bryst og Pande —
da bliver hans Kors os helligt Hegn
mod Verdens vilde Vande.