Her Børnenes Leg en høstlig Dag,
— og hist et Vrag,
en øde, vingestækt Skude!
Hvo veed, om Folkene ret fik Tag
i Redningslinen derude!
Men knap er Uvejret stilnet af —
saa lege vi Store ved Tidens Hav
som Børn, der synge og tralle;
glemme, det er saa dyb en Grav,
der snart vil sluge os Alle!
Der kommer engang en høstlig Dag,
Du selv bli’er Vrag
under Jævndøgns-Stormenens Hvinen!
en dødsdømt Skude i Revlens Tag —
da gjælder det Rednings-Linen!
Der er kun een mellem Himmel og Jord,
som frelst vil bære Enhver som troer
mod Lysets evige Strande:
eet signet Haabets og Naadens Ord,
som frier fra de vilde Vande.