III. Patient
Motivet fra et Maleri af Jan Sten.
Motivet fra et Maleri af Jan Sten.
Hvor er hun ung og yndig
som Engens Blomsterneg!
Men vildsomt Øjet brænder,
og Kinden er saa bleg;
ja bleg den ene Time,
en anden Stund saa hed;
af hvide og røde Roser
et skiftende Bed.
Ubuden kommer Taaren,
at smile har hun glemt;
paa Væggen hænger Cithren,
som den hun er forstemt.
— Den gamle Doktor er der,
og fritter hende ud,
hun svarer som i Tanker, —
hun selv har ej sendt Bud.
Der sidder hun og rækker
ham viljeløs sin Arm,
»Ja Pulsen slaar formange,
Blodstrømmen er for varm!
»Vi maa kjønt gaa i Sengen,
see at faae en lille Lur,
og flittig ta’e den sure,
den kjølende Mixtur.
»Og Surdejg under Fødderne
vil bringe Kvægelse;
og dernæst maa vi vogte os
for Sindsbevægelse!«
Ak Doktor, siig til Strømmen,
den ej maa røre sig!
og tag tilfange Drømmen,
der overvælder Dig!
Hvad skal jeg dog i Sengen,
det heder kun min Kind!
langt heller ud paa Engen
i Drømme-Maaneskin!
Langt heller ud paa Dammen,
hvor Skøjteløbet gaar,
hvor Venner kredse sammen
som Svaler i Vaar!
— Den gamle Læge stryger
sit graanende Skjæg,
hans kloge Øje trænger
igjennem Fold og Læg:
»Her hjælper ingen Surdejg,
min lille Patient!
det er en Hjertesygdom,
hvis Navn er velbekjendt!
»Men — hvem er det der banker?
Et Postbud, — og et Brev!
En vinget Dreng i Seglet, —
mon en Luftskipper skrev?«
Hun snapper det med Bæven,
sluger det med et Blik;
det sees paa Barmens Bølger,
hvad Frydebud hun fik.
Ak Doktor! »Hvad behager?
nu kan jeg gaa min Vej?«
Ja Ingen i Verdens Rige
er nu saa rask, som jeg!
Nej jeg er syg af Glæde, —
kureer mig, om De kan!
»Lad ham der sendte Brevet,
han er den rette Mand!«
Sin Vams den Gamle knapper,
letter paa sin Baret:
»Nu er jeg overflødig,
min Kunst er gjort mig let!
Men har et gammelt Postbud
gjort slig Mirakelkur, —
saa har han sikkert været
en postillon d’amour!«