Opfarten til Upsal
(Et Dagbogsblad fra Studentermødet i Juni 1875.)
(Et Dagbogsblad fra Studentermødet i Juni 1875.)
Frisk afsted, med Sang og Klang!
Sæt machinen kun i Gang!
Kort Farvel til Slægt og Venner,
Rejsen den er ej saa lang!
Ej, saa vi skal træffes her, —
Lutter Venner fjernt og nær!
Der er Ploug, og der er Bille, —
ikke ilde Selskab her!
Barfod! Velmødt med Kokarde paa Huen!
Længe leve Ungdomsluen,
Held vor glade Færd!
Vaj nu Dannebrog fra Stavn,
Malmö aabner os sin Favn!
Frem mod Banegaardens Sfærer,
Søen tærer som en Ravn!
Kolde Varer, varme Ord, —
kun et Holdt, og saa ombord!
Broderlig fordeelt i Baasen,
sætter Kaasen vi mod Nord.
Lundagård hilser, og snart os forlyster
Øresundets Dobbeltrøster
i et skjønne Kor.
Aften i den grønne Park,
Myldren som i Noahs Ark!
Men lidt Søvn maa vi ha’e reddet,
væk mig med et lille Spark!
Vægtren tuder som en Hund,
altid dog en Smule Blund, —
Tak for den Gang, vi maa rulle!
Hils de hulde flickor kun!
— Der har vi Ask’en! — I Lundagårds Linde,
Tak for Fartens første Minde, —
nu mod Odins Lund!
Ringsjö med sin Bøgelund
hviler som i Morgenblund;
men med Bøgen faaer det Ende,
vi kan kjende Sverigs Grund!
Klippen blotter os sit Bryst,
hvilken Aas, hvor solbelyst!
Røde Fyrr blandt hvide Birke,
som en Kirkegaard saa tyst!
Hil Jer, I Smålandets blaanende Øjne, —
var vi ikke saa forfløjne,
blev vi her med Lyst!
Alfvesta, et heelt Kvarteer!
Her er Smørrebrød med meer, —
kan De skaffe os lidt Kaffe?
Tyve Øre — se så der!
Hvor vi nu tog paa med Et!
hvor vor Hest maa være svedt,
som den render, som den brænder,
godt at den skal puste lidt!
Säfsjö med Væde! Og Nässj’ö med Æde!
Sidebanen vi betræde,
der er lige hedt!
Lille vakre Aneby,
Dig vi bør en Fane sy,
for din Punsch og for dit lette,
saare nette Granely!
Ny Stationer, — atter fort!
Hurra: Indkvarteringskort!
just i Antal som vort Mandtal, —
hvor er Wandal? Svundet bort?
— Linköping, Tak! »Onkel Adam« skall lefva!
Skade kun, for os som Eva
Paradis var kort!
Fremad! — Saa Hurra! »Hvorfor?«
Denne köping, det er Norr!
Find din Vært, og nip til Saften,
denne Aften den er vor!
Gjæstfri Stad ved Søens Barm,
med den friske Vandfaldslarm,
med dit Skoleslot paa Bakken,
Dig skal Takken bringes varm!
Strömsholmen vinker med Blus og med Boller,
og det yngste Norden holder
Holmgang uden Harm.
Se Godmorgen, frisk og glad!
Frem igjen i Bunterad!
Saa Farvel, Norrkoping leve!
Tak Du gjæve Liljeblad!
Holla, vi blev Tre i Dag,
vi fik Fjeldfolk under Tag!
De er med os fra imorges,
op med Norges gamle Flag!
Landskabet her maa I Nordmænd da elske,
— ret som i det Søndenfjeldske,
kun i mindre Drag!
Rask Cathrinehohn forbi!
»Her er ellers Spisen!«
Gjern kun Du med hele Suiten
Appetiten, det vil vi!
— Sol, hvor Du er mild og rund!
Jeg er smeltet mange Pund!
Sparreholm, i dine Skove
gad jeg sove mig et Blund!
Gnästa! Velkommen I dampende Gryder!
Her er Lax for tørre Jyder,
Flasker uden Bund!
Velbekomme, En og Hver!
Nu til Vejrs paa Højen der!
Vore Sang’re er paa Pletten,
med Kvartetten alt i Færd.
Hvilken Lejr paa Bakkens Hæng,
som en blomsterbroget Eng:
Hvide Møsser, norske Luer,
Silkehuer — Alt iflæng!
Hør nu hvor Tonerne rulle mod Søen,
smelte hen i sagte Døen
som en Harpes Streng.
Men det piber infernalsk;
var det a, saa var det falsk!
Hesten slider i sin Strikke,
den er ikke musikalsk!
Allemand i Jer Koupee, —
hej, Sektionen Nummer tre!
Frem mod Stockholm l det skal lønne
sig den skjønne Stad at see!
— Her er Södertelje! og nu kan Du vælge,
Kringler eller pepparkakor?
Kringler, maa jeg be’e!
Hvad var det? En Tunnelvæg!
Klippen knustes som et Æg!
Her er snevert nok at fare,
vogt nu bare Barfods Skjæg!
Men det lysner som i Gry,
vi er midt i Stockholms By!
Seer Du Spiret? Ja derhenne, —
og af Mennesker en Sky!
Nej, hvor de vifte fra Tag og fra Huse!
Paa Stationen ind vi bruse, —
Vips, saa bort paany!
Blev vi flere Vogne? Kors,
alle dem fra Helsingfors!
Men vor Damphest, maa jeg sige,
er et lige lydigt Hors!
— Gjør paa Kringlerne nu Kaal,
tøm din Rejseflaske — Skaal!
Over Up lands jevne Vider
Toget glider som en Aal!
Nej, hvor jeg seer ud! Lad mig laane din Børste!
Med det Første, med det Første
er vi ved vort Maal!
Seer I Fyrisaaen hist?
Der er Upsal, det er vist!
»Held da Sommeren og Stunden,«
Odinslunden er som sidst!
Nu tør Ingen være træt,
Hurra, Hurra l — det var ret!
Her det sneer med hvide Møsser,
og det drysser med Buket!
Broderlig Varme i Ynglingebarme!
Her er Maalet, — spring i Baalet,
Krakes unge Ætt!