Toner, søde Toner, svulmende Kor
I gaa Bud mellem Himmel og Jord!
Trofaste Venner i Sorg og i Lyst,
I gaa Bud mellem Bryst og Bryst!
I kan mildne
Graad paa min Kind,
I kan ildne
Sol i mit Sind.
Toner, stærke Toner, vingede Slægt,
aldrig tynget af Tankens Vægt!
Fuglenes Frænder, som flagre mod Sky,
mødes og skilles og mødes paany!
Ordet maa klyve
saa møjsomt op:
I kan flyve
mod Stjernetop.
Toner, rene Toner, hellige Vagt,
styrkende Strømme med luttrende Magt!
Tordnende Skarer med straffende Røst,
dalende Duer med svalende Trøst:
Kom, naar det skumrer
engang i Kveld!
Syng, naar jeg slumrer,
et mildt Farvel!