Christian Richardt (1831–92)

Jord, i hvis Favn der hades og der myrdes,

                Slægt efter Slægt,

blodige Jord med al din Syndebyrdes

                voxende Vægt!

Hvor kan saa let din Himmelvej Du følge,

rundt om den Sol, der skuer dine Saar,

                og saa lysgrønt bølge

                Vaar efter Vaar?

Jo, thi den Samme, som har bundet Jorden

                Lovenes Baand,

som gav sit Folk i Ørkenfjeldets Torden

                Loven i Haand, —

Han la’er sin Sol hvert fattigt Straa forgylde,

Han er den Gud, som hører Støvets Bøn,

                som i Tidens Fylde

                gav os sin Søn.

Derfor, om al vor Lykke skulde falme,

                brat staa for Fald,

altid fra Jord en evig Takkepsalme

                løfte sig skal;

derfor, hvor mægtigt Mørkets Aander virke,

aldrig vor Bøn skal synke til et Suk,

                aldrig Herrens Kirke

                rokkes et Fnugg.

Lær os da, Jord, paa Aandens Ørnevinge,

                trofast som Du,

os om vort høje Himmellys at svinge

                trøstig i Hu,

hente fra Ham alt Lys som vi begjære,

hente fra Ham Livsvarmen i vort Bryst,

                grønnes Gud til Ære,

                gyldnes til Høst.