I. Til Dansen i Drammen
Der gaar Dans ved Elv og Fjord
Der gaar Dans ved Elv og Fjord
Der gaar Dans ved Elv og Fjord,
Elven selv maa synge Kor;
der danser Tømmerstokken til sin Slægt ombord.
Og i Dansen
trylles den til Guld for gamle Norge.
Der gaar Dans ved Fjeldets Fod,
Dølen smelter Malmen god;
der danse røde Gnister af den blanke Flod.
Og i Dansen
lyser det paa Fjeldene i Norge.
Der gaar Dans paa Kattegat
i den klare Sommernat;
der gynger Nordens Ungdom over Bølgen brat.
Og i Dansen
bæres vi til Brødrene i Norge.
Der gaar Dans i Drammens Stad,
ungt og lystigt, let og glad;
der rødmer mangen Jente som et Rosenblad.
Og i Dansen
sukke vi Studenter: Skjønne Norgel
Der gaar Dans i mangt et Sind,
farverige Drømmespind:
snart veed mangen stakkels Yngling hverken ud eller ind;
ja i Dansen
fanges vore Hjerter her i Norge!