Skaber! Styrer! Herre! Fader!
Alle Verdners Myriader
Vidne om din Kierlighed.
Adams Slægt din Priis udbreder,
Du ved Kundskabs Lys den leder
Frem til Dyd og Salighed,
Du, som böd os dig at ligne,
Lysets Fader! du velsigne
Al vor Gierning, al vor Iid!
Hævdet Fordoms Taage svinde!
Sandheds klare Lys oprinde!
Frihed vække Dyd og Flid!
Sign hver Mand, som Hiertets Stemme
Böd sin Broders Tarv at fremme!
Sign vor Konge, sign hans Sön!
Dannerigets Held og Hæder,
Bygt paa Flid og rene Sæder,
Vorde deres Idræts Lön!
