Afskedstimen, Brödre! snart fremtræder,
Og dens Vink bortfierner Ven fra Ven,
Men om Taaren end vort Öie væder,
Dog som Fædrelandets Venner
Vi aftörre den.
Blev det ei vort höie Kald at gavne?
Er vor Daad ei sene Slagters Held?
Ingensteds vi Venskabs Fryd skal savne,
Thi den Iid, at gavne Brödre
Binde Siel til Siel.
Lad da Lysets Fiender os end true,
Fra vort Maal de skal ei skrække os
Didhen vi med stadigt Syn vil skue,
Og den store Lysets Fader
Styrker, leder os.
O! at vi kun stedse hos os nære
Dette Samfunds ædle Broder-Aand
Fiernede vi skal dog Brödre være,
Dog ei Tid, ei Död skal lösne
Trofast Venskabs Baand.