Med Friheds Aand vi samles her,
Til mandig Fryd;
Thi vi kan föle Folke-Værd
Og Konge-Dyd.
Vi öine Födelandets Held
I Secler hen,
Og signe nu, med henrykt Siel
Vort Nordens Ven.
Vor elskede Christian leve!
Naar taler Brödres vise Tolk,
Og höres ei?
Her ledes trygt det glade Folk
Paa Sandheds Vei.
Og faldt ei Trældoms funge Baand
Af Bondens Sön?
Hans raske Flid, hans sorgfri Aand
Er Christians Lön.
Vor elskede Christian leve!
Nu Brödre! hellig sværge vi,
Paa Glædens Dag,
Som Mænd at staae vor Konge bi,
I fælleds Sag;
Med Mod og Kraft at virke Gavn
I Statens Kald,
Og Folkevennens store Navn
Vi dele skal.
Vor elskede Christian leve!