Om Smag, Fornuft, og Snilde i Digtekunsten(Af Gr. Gyllenborgs Forsøg om Skaldekonsten, fierde Sang).Vor Reise sluttet er; fra Pindi Spidse nedTil sidste Kreds vi nu har fulgt Camenens Fied,Ned fra den høie Mark, hvor Digteren fortroeligOmgaaes Guderne, og nærmes deres Boelig,Indtil den Myrthelund, hvor Glæde og BehagGav Skialden Lyren for at prises i dens Slag.Der er Parnassets Skiel, der nøgne Fielde mødeHvor ynke lave Træer, der møisomt Vei sig bredeAf golde Klipperift, med Blomster uden LugtForgieves daare med en vild og kiernløs Frugt.Parnassets Pøbel dog sig dermed sees at næreRimfyldning, Parodie, og saadant Daarskab mere.Hos nogle denne Frugt har grebet Hiernen an,For dem Homerus er en liden hverdags Mand.Med stolte Skridt de gaae, og paa Serapher kalde,At føre dem i Skye, naar de i Pølen falde,Hos andre denne Frugt saa Hiernen svækket har,At intet tækkes dem, hvad sødt og blødt ei var.Med ømme Bryst de gaae, og matte Sukke drage,Der flye blandt døve Fied, hvem de forgieves klage. Hvert Samfund har et Slæb af Daarer efter sig,Parnasset og har sit! lad det ei skræmme dig;Du Lyrens unge Ven! som frygter for at væreBlandt en foragtet Hob, som Tant og Nid regiere,I denne Blyhed selv du Snildets Mærke har,Som dølges kan en Tid, men aldrig miskiendt var.Den Ild, du styre kan, ei Gøgleild kan være,Lad Kunsten i dit Spil din Lyra giøre Ære,Og den skal ære dig — af Sanggudinder lærtDin Spil da offret Tid og Hvile bliver værdt,Til Musers Helligdom, som fordums Skialder priiste,Min Haand her lidet meer end Veien fiern dig viiste,Men af et Øiekast du med Beundring saae,Hvor høit de Gamles Kunst og viise Kløgt forstaaeAd mangehaande Vei Geniets Ild at føreTil Hierte og Forstand, og vor Fortrylning giøre;Snart med dets høie Flugt, snart med dets klare Dag,Snart med dets blide Skin, snart med dets Tordenslag.Snart Luen af vort Bryst en Strøm af Taare tvinger,Snart løftes vi igien paa Glædens lette Vinger,Og alt en Virkning er af samme ædle Spil,Hvor Kunsten styrer alt, men aldrig spores vil, — Forskiellig Følelse med Stemmens Klang at vække,Naturen lærte os — med Iver, at forskrække,Med Ømhed, vinde den, hvis Gunst er vort Begiær,Den al vor Tales Siel og Hiertets Udtryk er;Saa i Naturens Fied lærvillige CameneOmskifter lydig Røst, som det den bedst kan tiene,Snart mild snart atter høi forandrer den sit Spil,Hver Stemme har sin Lov, som ikke brydes vil. Hvad Gavn kan uden det vel al din Ild dig blive?Paa Banen, brænder du af Længsel, dig at give.Du kundgiør dit Forsøg! kun noget vorde det!En Ode, Skaldedigt; til Valget har du Ret;Men gav du Fostret Navn, det Navnet værdt sig viise,Mag, at man i sit Slags det kan fuldkomment prise!Af Frygt, at hvis du gaaer Parnasset rundt omkring,Og laaner Skin af alt, det kaldes ingen Ting. Men siger du — hvo vil den Friehed sig betage,At følge Tankens Flugt; at lyse, og behageEr Skialdens store Maal, hvad giør et Navn dertil?Hvo læser vore Vers? et Folk, som mores vil!Tør ei i egen Lov Camenen Indgreb giøre?I Almeentieneste hvad har man meer at høreEnd Almeensmagen”? — Vel! men sig, mig hvilken staaer!Jeg har saa mange seet, som jeg har levet Aar.Fra Bording til Tullin man snart i hvert et StykkeSeer Skialdens Offere til Almeensmagens Lykke;Men medens Døgnets Feil han høflig hylde vil,Hvor ofte har han ei sin Hæder sat paa Spil?Et Vers for Dagen giort, maae nøies med sin Ære;Har ei i Morgen Ret at Læsere begiere1. Af efterabet Lyd i tomme EchosvarEn Stemme skabe sig, hvo ingen anden har!Lad Popegoiens Piat af Mængden priset være,Sin Stemme mindste Fugl dog holder meer i Ære.Er du med Snille fød, da kiender du dit Slag,Der tiente dig i Gaar, og tiener dig i Dag;Og ved sin egen Smag om end ei blandt de bedsteFortiener dog en Stund vor Agtsomhed at fæste.Alt virker paa vor Smag, alt saare mægtigt erPaa vort Begreb, og selv paa vore Følelser,Regieringers Natur, Climat, og Levemaade.Er ingen almeen Lov, som tiener for dem baade?I frie Stater hør en ædel Sangmøes Røst,Med Styrke, Liv, og Siel indtager hun vort Bryst,Men seierrig og stolt med lige Hovmod stryberAf Diærvhed i sin Flugt, og Love, dem hun bryder;Naar i et Monarchie med meer bestemt BehagMed regelbundet Sprog, ærbødig mod den Smag,Som hindrer hendes Fart at Grændsen overtræde,Hun synes mindre Ild med mere Lys at sprede.Hver Grad af Solens Løb ei meer udmærket erVed Jordens egen Pragt, end Skialdene, den bær;Saa Østerlændingen med Farver Farver smykker,Og i sit Skilderie paa Billed Billed trykker,Da Nordens frusne Skiald, som Aanden tøilet har,Tit Statsmand, Philosoph, men og kun dette var.Hver Sangmøe har sin Skik, og dyrkes vil allene;Er ingen almeen Lov i Stand dem at foreene?Jo slig en Lov er til; det os Naturen lær’,Dens Smag i Guddomsværk den eene sande er.Dens Field er mørkt og vildt; men Ynde Blomsten pryderHøi Stierners Hvælving er, om Dagen Glands sig gyder;Den med blyefærdigt Skier og Ungdommens BehagI Morgenrødens Favn har tegnet sine Drag;I Heden af et Løb, som mærker ei sin Fare,Den skildrer Ynglingen i Glæders viltre Skare;Naar Manden driftig diærv ad Møiens Fodspor gaaer;Den hæfter Ærefrygt til sølvgraae Oldings Haar.I Lynild maler den en Helt i Træfningsheden,I Fred Landmandens Lyst, naar Somren er hengleden,Og glade Børneflok i tarvelige HiemSig hænge om hans Hals, og trække ham til dem; Hæld dig, du som har lært, og vant din SanggudindeAt gribe Billedet; vær vis dens Pris at vinde.Den Smag, som seire skal trods Vold og BarbarieBeundres af en Træl, og hædres af den Frie.Hvor ofte derimod af Higen at behage,Man ikke Digteren, af Avner Kraft at drage,Af Tidsler Blomsterglands, med sig fornøiet saae;Da Æmnet selv var lavt, af Ord sig Stylter faae.Naturen giver han fornedret og vanskabet,Snart i en Hofmands Dragt paa Scenen efterabetOs viser dens Skelet; snart henter halv i RuusNaturens Skildring fra sin Vraae i Caffehuus.Han brammer med en Smag af Verdens Skik og Sæder,Men naar den ændrer sig, hvad gavner da den Hæder?Forgieves gaaer han da igien i ældet PragtHan synes klæd deri, at dele dens Foragt.Paa Evighedens Grund den sande Smag er bygget,Den falske Smag paa Sand af Vinden sammenføget,Med Haandklap og med Skraal en Bygning stige seer,Som næste Øieblik ei Spor af findes meer. Du, som din Sangmøes Haab til Efterverden strækker,Dig sviger Haabet, hvis dig Æmnet Haand ei rækkerSørg for at vælge det, som ædelt, sandt og riigtHar evigt Værd, og syng da dette Æmne liigt!Spar ei dets Frugtbarhed; lad der din Omsorg skiønne,Med evig Høst det da din Møie skal belønne;Men af veldyrket Grund dens egne Vexter driv,Lad Frøe af fremmed Slags ei qvæle disses Liv! Held den, hvis reene Siel er dannet med et Øie,Der fatter i hver Ting det sande og det høie,Han stiller Tanken frem for os i rette Dag,Og skiemmer ei dens Glands med fremmede Behag. Hvad giør, at Kunstens Værk saa tit vort Øie matter?Dens Pragt man ødslet seer, men ikke mere skatter,Alt hvad man ønsker, sees, men meer, end man begiær,Da af Naturens Værk man aldrig trættet er.Den synes riig og rund, men aldrig overflødig,Hvad Pragt, den viser os, paa det Sted giøres nødig;Lyd du det samme Maal, alt, hvad du siger meerDeri din Mangel man paa Vid og Smag kun seer. Et flygtigt Tankespil giør ei Camenens Ære;I løse Tidsfordriv skal hun sin Ild hentæreOg offres blide Hob? Hun der til Jordens FolkTilforn har givet Lov, som Guders høie Tolk.Formaaer hun end ei meer nu Himlens Lyn at føre,Dens Gienlyd dog endnu kan vor Beundring giøre.Med Vantroes Guders Hær svandt hendes Magt og hen?Har hun ei medfødt Kraft at vinde den igien?Fornuften! o Held den, der med en luttret LueKan stilles for dens Blik, og der sin Skiebne skue;Hvo troelig dyrker den, han frygte ei for Fald,Ei for en Gud i Skye han Mulmet favne skal.O Skiald! din Tankekraft vidstrakte Hele favne!Og klag da ei, at du maae store Æmner savne!Os Verdens Billede i rige Tavler giv,Og fyld det hele Tomt med Væsner og med Liv!I Steden for din Glands af Tant og Drøm at vente,Fra sande Formaal lad din Aand sit Æmne hente,Det Skiønne i dit Digt, dets Glands i Billeder,Ved selve Æmnets Vægt faae et forhøiet Værd!Nyd Skialders ædle Ret, hvis Hævd dem Sekler give,Naturens Kræfter du ved Gudenavn oplive;Viis Lastens mørke Slægt i Afgrunds Rædsel klæd,Naar Dyder stilles frem i Himmelherlighed.Til Digter-Penslen frem sig Jord og Himmel trængerDin Rigdom trykker dig, hold op at digte længer,Giv nu Fornuften Rum, at trygt den vælge maae,Hvad tienligt er og ret, og Snildet styret faae. O Snilde! taal, at dig Fornuften foredragesOg frygt ei for, at dig derved din Glands betages.Hvad er du, hvad din Ild, om den ei Mærke bærAf reen og sand Fornuft, hvis første Kraft du er.At skabe er din Lod, du dulgte Skatte tvingerFrem af Naturens Favn, og dem for Lyset bringer.Det Gamle, du os gav, selv synes skabt af dig,Fra ukiendt Side naar for os det viser sig.I Mulmet af vort Vid et hastigt Lys udsendes,Der paa en uden Gavn bekiempet Virkning kiendesDu jævner Møiens Vei, og faaer din AlmeenhedFra trampet Stie paa den, dit Fodtrin har bered.Men Daaren, blændet ved et Par forfløine GnisterAf Guddomsfakkelen, sin hele Samling mister;Og undrende, saasnart et skumrigt DageskierI Hiernen gryer frem, han raaber: Jeg er her!Man vil den Tanke see, som saa fortrefflig skattes,Men her Begyndelsen, og hisset Enden fattes.I Steden fyldes blot vort Øre med en HobAf løse Tankesmul, og himmelhøie Raab.Det ubegriblige for Mængden er det høie;Men for en sund Fornuft, for Viisdoms skarpe Øie,Forvirret Hierne i hans Foster lyser frem.Du, som for Snillet har beredt et værdigt Hiem,Som i en stadig Siel kan Himlens Ild bevare,Din Tanke uden Frygt hver Sphære giennemfare,Med nye Tankers Lys, om meer dig undes ei,Du tegne dine Fied, og bane andre Vei! Ved Varmens kiendte Kraft, din Sangerske liig Svalen,Skal vækkes af sig selv, ei jages op af Dvalen;I alt udbrændte Kul hvor tit oppuster manEn skinløs Gnist, som ei vort Haab opfylde kan?Giv Ilden Næring, giv den Tid paa ny at tændes,Lad Øiet midlertid til andre Æmner vendes;Snart Luen frisk og ny ei meer skal dølge sigMen af sin Vælde kiendt vil overmande dig. Naar Tanken harmes, at den ei sit Ord har fundet,Vær vis paa, den ei end sin Modenhed har vundet,Minerva liig den gaaer, naar den er Dagen værd,Af Hiernet væbnet ud, og ei indsnæret er.Men blot ved Utaalmod du ei dens Byrd fremtvinger,Selv sprænger den sin Skal, og fød har Ild og Vinger.Alt Hastværk vanskabt er; en Tanke fuld og klar,Er oftest den, der længst i Skyggen kiempet har.Lad Tanker ei faae Glands af Ord, men Ord af Tanker!Jo rigere paa Løv, jo mindre Frugt du sanker,Til Mynster Pope tag; en Linje giver derMeer Guld, end paa et Blad af Franskmænd udbredt er.Men du forgieves i din Stil af Korthed skryder,Som lammer Tankerne, og deres Kiede bryder,Din Læser har den Ret, at see, hvorhen du vil,Og lokket af dit Vid at lægge sit dertil.Men mangen Skiald, fordi han ei kan mestre SprogetEnd mere er forrykt for dog at være noget;Deraf den Uforstand, som lyder ingen Smag,Det Virvar i en Sang, som ei er mindre svag,Deraf det falske Vid, som glimrer for vort Øie,Det kolde Raserie, det vilde svulstighøieDu Daarens Feil beleer, men see dig bedre for,Gaae ei af Overmod selv i hans Blindheds Spor.I selve Kunstens Haand vil man Naturen prise,Du har et Snilleværk, som længes sig at vise,Giør blot ei Filegran, tilsidst kan hændes digVed alt for finet Vid at synes [ulæseligt] liig. I gode Huse lær det Sprog, du skal anvende,Hvad gavner Vældets Kraft, om ad en ureen RendeDet bryder frem til Lys; det Dynd, det slæber med,Vil skiemme dets Christal, og hvad det rører ved.Det flye i Mørkheds Skiød — os ei det Vid kan more,Hvor vi i lave Sprog en Pøbellune spore.Dit Væld af Uskylds Skiød sit Udspring tog; lad see,Den i sit hele Løb sig lige reen kan tee;Lad store Verden ei med Skum af Vid den skiæmme!Søg Selskab af din Smag, hvor Dyd og Aand har hiemme,Hvor Tanken uden Tant maae yttres, reen og frie,Og disses ædle Sprog din Sangmøe tale i.Glem ei, hun nordisk er; og værdig denne Hæder,Med Ærbarhed, som har udmærket vore Sæder,Bør søge vort Behag; at Fædrelandets VenSelv i Parnassets Pragt bør tee sig mandigen,Og Landets eget Gods og Forraad foredrage,Omsmelte i dets Form, hvad han paa Borg maae tage. Den Higen efter Roes, at fylde Rygtets Røst,Som kosted Heltes Liv, kan trylle Skalders Bryst.Hans Phantasie, saa let at røre og indtage,Kan og en flygtig Røg des lettere bedrage.Tilkiøb dig denne Røg ei med din Dyds Forliis;Thi Skam og Skiendsel er lastværdig Snilles Priis.Den ei bedaarer dig — den Pris, som Mængden skifter,Er ei den sande Roes, som Skialdens Ære stifter;Med Væmmelse tilsidst man hører Pøbelsnak,Som gaaer fra Herren ud til Forgemakkets Pak.Som Ravn i sorte Ham, og Slangen i sin EdderI onde Hierte lad en Skumler søge Hæder,Og hente den en Kløgt, som lystent Øre vandt,Men i hvis Fied man kun Foragt og Afskye fandt.Husk Cleon2 hos Gresset; han sig et Navn bereder,Som kiendt og frygtet er, men ham til ringe Hæder.For alle Tiders Syn ved al sin VittighedHan gaaer af vinde sig blandt Niddinger et Sted. End er det eet Slags Løgn, en Gift, som ikke saarer,Men almeen Afsmag har, hvormed man spiser Daarer,Den Virak, Skialden frem paa Lykkens Altar bær,Hvis Løn en flygtig Gunst, men Skammen evig er.Fornedre ei dit Vid at Lastens Hovmod nære,Lad for et elsket Navn din Roes af Hiertet være,Da tryller os din Sang, dit Valg os tækkes vel,Vi skille ædel Ild fra Offre af en Træl. Som giennem Skialdens Pen hans Aand og Sind vi lære,Moralen i hans Digt hans eget Præg vil være;I dets fornemste Træk vi saae hans Skilderie,Held den, som ræddes ei at blive seet deri.Naar Skyggen af en Feil, som Mennesket ledsager,Hvor Skialden stiger høit, ei Dagens Lys betager,Naar Mennesket vi see, men med en himmelsk Siel,Som skiøndt ved Jorden fast er aldrig Lykkens Træl;Med Ømhed for hans Navn Beundring vi forbinde,Og af en himmelsk Aand vi Dydens Styrke vinde.Saa giennem Tidens Mulm har Eders Ære rakt,Som Snillets første Ild i Verdens Nat har vakt;Saa maler sig Homer, og i Achillis IverMod skrømtet Venskabsskin sit Had tilkiendegiver;I fromme Helt, som du til Tibrens Bred har førtDit Billede, Virgil, man end erkiender rørt.I Manden, der staaer fast, naar Folkestormen bruserHvem selve Jordens Fald end uforsærdet knuser,Gienkiende vi Horats, der end en Draabe harAf fordums Romerblod, hvis Aare udtømt var.Hvo, mere trofast, Dyd og Sandhed Held tilsagde,Hvo Virak mere puurt paa deres Alter bragde,End Skialders ædle Flok, der har i begges FavnVed høiest Lyreslag foreviget sit Navn?Gaae unge Skiald! gaae did Geniets Ild at nære.Der væbne du dit Bryst! dig Dyd og Sandhed lære,Naar du med Seierslyd til Hiertet trænge vil;Den Styrke du attraaer, dem eene hører til. To Snildets Døttre Vei for Skialdekonst har banet,Musiken i sit Favn har hendes Stemme dannet;Sin Pensel Malerie har lagt i hendes Haand,Med begge knytted hun et kiert Foreningsbaand.I Savn af disses Magt til Sandser at fornøie,Sit Udtryk søger hun ved Tanker at forhøie;Snart Hiertets ømme Tolk hun talede dets Sag,Snart med en Siel henrykt af himmelske Behag,Hun Dyds og Sandheds Magt troe lærte os at dyrke,Og stærk ved deres Arm, oplivet ved den Styrke,Som seirer over Tid, et Sted hun fandtes værdBlandt disse Guddomsbørn, og deres Lige er.Paa Jorden midlertid, hvor Dødens Gienfærd spøger,Paa hendes Søstre den hver Dag sin Magt forsøger,Med Ynk hun dem et Rov for vilde Glemsel seer,Af deres Mesterværk naar Spor ei findes meer,Fra Skyen hielpsom Haand hun til dem begge rækker,Og ved sit Guddomsskin, som dem af Dvalen vækker,Giengiver Jorden dem i en forynget PragtMed al den Overflod, som staaer i hendes Magt.Erkiendtlig hun tilbød sig nyttig dem at bliveKun egen Evighed hun dem ei kunde give. Den hulde Himmelmøe paakalde Digteren!Den Løn, hun byder, vel giengielder Offringen.Hiin ægte Stamme kan de Laurbær eene bæreDen under Seklers Fald end Tidens Tand maae ære.Hvo kan, som hun med Skin, som lyser for vort Fied,Med Ild, som slukkes ei, med Kraft, som varer ved,Sin Adkomst vise til af takfuld Jord at dyrkes,Hvis Guddom kan ved fleer og større Grunde styrkes?Hun, hun er eene den blandt ædle Tidsfordriv,Som henter af sig selv sin Næring og sit Liv,Som sig til hvert et Old til hver en Egn udstrækker,Hvis Ungdoms Livlighed til hver en Alder rækker,Hvis Stemme Hiertets Præg, og Sielens Udtryk er,Og i Naturens Spor af Kunsten mindst begiær.Naar hendes Systre gaae at offres til den Rige,Man under lave Tag Camenen seer tilligeMed Ømhed stige ned til Dødeliges Trøst,Formilde Livets Qval, og lindre ængstet Bryst.Da kan man haabe end, Parnas vil hævnet blive,Man uvant Qvæg og Vildt ei meer det vil hengive;Da skulle Muser gaae at rense denne PladsFra Leer- og Straatags-Huus, der skiemmer der’ Pallads,Held Sverrigs Skiald, som seer en Helligdom dem undet,Hvor de til Virksomhed har sig foreene kundet,Hvor en udødelig Grund er lagt af Mesterhaand,At bygge Tempel paa for Smag, og Konst, og Aand.Dem maae det [ulæseligt] at deres Stemme nære,At øve Lyren der, til Fædrelandets Ære,I et forædler Sprog afbilde Gustavs Tid,Som, Had erkiender selv, var Sanggudinden bliid.Men vi! ak det Parnas, den Helligdom, vi have,Os blot indvies ved Ruiner og ved Grave,Her Frimann, hisset Pram har hængt sit Cithar hen,Med Veemod Clio hist seer til sin Baggesen,Da Polyhymnia ved Templer, som ved Hytter,Forgieves efter Schulz, som efter Thaarup lytter;Med Graad Melpomene bekrandser Samsøes Navn,Thalia stum af Sorg bejamrer sidste Savn.O Gyllenborg! naar du til yngre Skialdes IverTil deres muntre Ild beskeden overgiverDen fra Horaz Despreaux og Pope laante Pen;Din danske Lærling maae mismodig tabe den.K. L. Rahbek.