Fuglenes Vittigheds-AcademieFabel af Kellgreen.Saasnart en Svend sit Mesterbrev skal vindeDet være sig blandt Skræddere Blandt Bagere Blandt Snedkere Blandt DreiereKort sagt, hvad Slags Haandværkere. Der først maae en Randsagning skee,Om man ham saadan Hæder værd kan finde. Et Stykke Arbeid han til Prøve lader seeAt dømmes — men af hvem? — ei! af hans Mestere.Men skulde derfor Skræddere Og Snedkere Og Bagere Og DreiereEnfoldelig heraf den Slutning drage At ligesaa det maatte skee,Naar til Poet man nogen skal optage, Da skal min Læser faae at seeAf nedenstaaende,Hvor skrækkeligt de Skræddere De Snedkere De Bagere De Dreiere I Vittighedens Ting dem kan bedrage.En stor og mægtig Ørn i Verdens gamle DageBlandt Skovens Fugle Konge var;(Maaskee en undrer sig i ParentheseHvi man blandt Fugles mange SneseJust altid Ørnen til Behersker udvalgt har.Mon ham hans Dyd, hans Vid kan dertil Adkomst giveEr da hans Siel, saa ædel, og saa stor?Jeg svare vil med Kellgreens egne Ord:Nei! men han har de længste Klor.)Men, hvad ei mangen troer, man hos ham saaeDe Fugle i særdeles Naade staae,Som Skialdekonst forstod at drive;Han satte Priser ud, deels store og deels smaae,For dem, der længst blandt Fugle kunde gaaeI Kunsten Sange at forfatte;Dog som Kong Ørn i Naade ei forstodAt skille i en Sang det vakkre fra det platte,Og havde ei det KongemodI Stilhed Folk at grine lade,Naar tit hans høie Domme faldt lidt fade;Han saare viiselig besluttedeAt vælge nogle mellem Fuglene,De bedste Sange Prisen at tildømme;Og giorde dem til Lemmer iEt Vittigheds Academie;Blot dette Navn er nok, dem at berømme.Men hvem tog man til Lemmer da?Et snorrigt Spørgsmaal; NattergalenCanariefuglen, Lærken! — Ja!Saa tænker den, som ei er galen;Men Storfugl tænker ikke saa. —Kong Ørns Vizir, en saare hædret Ugle,Fordi han gammel var og graa,Sig troede bedre Sagen at forstaae,Det en Machiavell var mellem Fugle,En dyb Politicus; vi høre maaeDet snilde Raad, han vidste her at give.Jo! hvis man tager Lemmer, sagde hanIblandt de Fugles Flok, som synge kan,Hver Concurrent, som ei belønnet bliver,Ei uden Grund Academiet giverStrax Skylden for, at det Partiskhed driver?Men hvo er upartisk i nogen Sag,Som den, der ei deri kan skielne for og bag?„Man uden megen Skarpsind let kan tænke,Hvad Følgen blev deraf; den blev, at hver engangAt Fuglene sang VeddesangFik eene Ugler Prisen at bortskiænke.Som sagt, saa giort! see hist en Academisk Sal,Hvor om et aflangt Bord klygtfulde Uglers TalSig alt forsamlet har at holde Dom og Val.Hvo sang da? — Jo det gik paa samme Viis,Som Folk formodede, at NattergalenBlev taus blandt Skyggerne i Dalen,Da Herrer Kragerne vandt Priis.Min Læser! du har vist alt lært i Skoletiden,At Mennesket, som eene fik ForstandBlandt Dyrene, dog intet kan,Som han af Dyrene ei lærte siden.Exempli at bygge lærte hanAf Bæveren; at væve og at spindeAf Ædderkoppen; sætte sig KlisteerAf Storken; pløie, grave, som man seer,Af Svinet; æde, drikke, andet meer,Af — Gud veed, hvilket Fæe! ifald nu nogensindeDer spørges; om af hiin fornuftige VizirDe lærde Lag ei Gaver ere?Med Ulis1 Ord mit Svar da bli’er,Min Ven! det torde vel saa være. K. L. Rahbek.