SangvedProf. Schønheyders Doctor-Jubilæum,den 23de November 1818.Og Pluto sig reiste saa bister i Hu,Og rynked’ den truende Pande;”Jo længer jo galere bliver det nu,”Det maa man vel sige for sande.”En Doctor nu holder Halvhundredaarsfest!”Har man vel seet nogentid Lige?”Hvor er I mig henne, Sieur Halsot og Pest!”Er det Eders Hosbond at svige?”Da tog ham Proserpina venlig i HaandOg talte saa til ham med Snilde,(Man veed fra sin Naso, i Kiærligheds BaandDen Gamle forstaaer hun at hilde).”Den Læge besidder de Løndomme tree,”Der Sygdom og Sot giør tilskamme,”Og ikke jeg troer, det vil lettelig skee,”At mangen sig skaffer de samme.”Det første er: gammeldags huuslige Liv,”Han endnu vedbliver at føre,”Paa Fædrenes Maade hos Børn og hos Viv,”Der har ei Morbona at giøre.”Det andet er Almeenagts qvægende Krands,”Der grønnes om graanende Isse,”Just ikke hvert Hoved beskiærmes som hans,”Derom kan jeg Dig forvisse.”Saa har han i Hjertet den Dydiges Fred,”Den rokker ei Modgang og Smerte,”De Pile, der sende saamangen herned,”Sig brøde paa saadant et Hjerte.”Thi lad Du kun Oldingen sidde i Ro,”Især da Du ikke kan andet.”De trende Arkana, det kan Du mig troe,”Ei vide vil spredes om Landet!”Saa snakked’ Proserpina Pluto til Taal,Hvad kunde den Stymper vel svare?Thi drikke vi fro de tre Løndommes Skaal,Og Mandens, som de os bevare!K. L. Rahbek.