Til Hds. K. H. Hertuginde Lovisa Augusta
(Tilegnelse af de fordanskede schulziske Sange.)
(Tilegnelse af de fordanskede schulziske Sange.)
Da Huldgudinden i sin Yndighed
Betraadde Cyprens lykkelige Bred;
Alt Folket iilte hende froe imøde,
Og henrykt kappedes enhver
Med Hylding og med Ofringer;
Hist reises Altre op, her Hekatomber bløde,
Og Viraktaage mørkner skyfrie Dag.
Gudinden seer det alt med Velbehag;
Kun lidet Skiænk og Offring hende fryder,
Men sig at at see tilbedet af enhver,
De gode Guders største Lykke er,
Og denne hun i al sin Fylde nyder.
Men fiern og frygtsom stod en fattig Hyrdepige,
For første Gang misundende de Rige,
Ak! sukked hun saa sorrigfuld ved sig:
Med hvilken Gave skal jeg nærme mig?
Og skulde hun da mig miskiende,
Som jeg, jeg eene ikke hylded’ hende!
Nu pludselig et Glimt af Haab oprinder,
Hun i Gudindens Fied seer Blomster spire frem,
Glad plukker hun de skiønneste af dem,
Og til en Blomsterkrands dem binder;.
Den vil hun lægge for Gudindens Fod,
Hun nærmer sig dermed, men ak! hun fattes Mod.
Gudinden blev den Armes Angest vaer,
Da vinked’ hun, Hyrdinden henrykt iilte
Til hendes Fod; hun Krandsen tog, og smiilte;
Og ingens Glæde som Hyrdindens var.
Liig denne arme frygtsomme Hyrdinde,
Fyrstinde! min Camene nærmer sig;
Hun ikkun Blomster har at byde dig;
O! maae de tækkes Nordens Huldgudinde!