Til min Camma,
den 19 October 1797.
den 19 October 1797.
I Fior paa denne Dag landflygtig, elskte Pige!
Jeg neppe torde hviske Carl dit Navn,
I Aar, i Dag, jeg ved dit elskte Favn,
Kan dig min Tak, min Fryd, min Lykke sige,
Kan sige dig, hvordan mit heele Færd,
Mit hele Jeg sig gandske har forandret;
Hvordan ei blot nu Roser blomstre der,
Hvor jeg blandt hvasse Tiørn har hidtil vandret.
Hvordan jeg ved dit troe, dit ømme Bryst,
Ei blot forvundet har hver fordums Smerte,
Ei blot gienfundet tabte Haab og Lyst,
Men meer endnu, mit tabte fordums Hierte.
Bortmanet er nu den Misantropie,
Som nys i marterfulde Hierte boede,
Hver Spire Had, man havde saaet deri,
Er nu opluget, rykket op med Rode.
Jeg ved din Barm er øm og god igien,
Undskylder Svaghed, Uret jeg forlader,
Ere alle Brødres broderlige Ven,
Og elsker sønlig alles store Fader.
Smiil ei, min elskte Pige! naar du seer,
Jeg ber dig snakker for om mine Dyder,
O jeg for dem dig skylder meget meer,
End for al den Lyksalighed jeg nyder.
Naar jeg mig finder bedret i din Arm,
Da, Elskede! da føler jeg tillige,
Den glade Vished, at ved denne Barm
Skal dine Dage rinde lykkelige!
Om jeg end ei min Elskte liig og værd,
Saa god, saa skyldfrie reen, som hun kan blive,
— Den Snee, hvis Reenhed engang plettet er,
Ei Solen selv kan fordums Hvidhed give —
Jeg dog hver Dag, jeg lever glad med dig,
Skal bedre, ømmere, dig mere værdig blive,
At jeg da ret maae see dig lykkelig,
Os Himlen mange, mange Dage give!