Til en Ven
(I Nathan den Vise.)
(I Nathan den Vise.)
Med denne Vennegave lad mig, Ven!
Min kiærlige Admindelse forbinde,
At naar omsider jeg er slumret hen,
For savnet Roe i stillen Grav at finde,
Du ved at tage Lessings Værk i Haand,
Det Venneminde trofast mig kan yde:
”Vel har man undertiden roest hans Aand,
”Men liden Ret hans Hierte monne nyde;
”Ak og det dog hos ham det bedre var.
”Hans Glæde var at vide andre glade,
”Hans Hiertes allerstørste Qval at hade,
”Thi ene til at elske skabt han var;
”Som Lyn forsvandt hans korte Foraarsdage,
”Ei har jeg kiændt min tabte Ven deri;
”Men de, hvis Byrde jeg ham saae at drage,
”Gud være lovet, at de er forbi.