Til Samsøes of min sande Vendinde
(I et Exemplar af Skuespillet Sommeren,
(I et Exemplar af Skuespillet Sommeren,
Dyvekes første Forestillings Dag.)
Dyvekes første Forestillings Dag.)
Taus hviler Laurbærlundens Philomele,
Ak alt for kort dens skiønne Sommer var;
Og ingen, ingen Sanger Lunden har,
Der kan med lige Toner den besiæle.
O du! som skiønnede dens fulde Værd,
Hvem til Behag det var dens Lyst at qvæde,
Kan Du vel faae den svage Qviddrer kiær,
Der vover Lundens Tavshed at afbryde,
Og lader sine vilde Tonetag
I de forladte Skygger lyde,
Som nys gienlød af Nattergalens Slag?
Ak jo! det vil du; thi den beiler ikke
Til Philomeles Hæder eller Rang,
Nok, naar den ikkun med ukonstlet Sang
Dig kan adsprede nogle Øieblikke;
O! herlig er den lønnet, dersom kun
Med mindre Bitterhed din Taare rinder,
Og mindre seen henglider Sorgens Stund,
Og mindre mørk og fæl du Lunden finder.
Og hvis et flygtigt Bifalds Smiil du gav,
Da vilde den — dog stille Daare! stille!
O! see de heede tunge Taare trille,
Og sæt dig taus ved Philomeles Grav.