Over Lydas Canariefugl
(Efter Catul.)
(Efter Catul.)
Græder Gratier! thi Lyda græder!
Eders Søsters yndte Fugl er død,
Den fortiener slige Taarers Hæder,
O! den var saa kiælen, var saa sød.
Nippede saa tam af Lydas Hænder,
Kom, naar Lyda kaldte den, med Lyst,
Som et Barn sin Moders Stemme kiænder,
Kiændte den sin Herskerindes Røst;
Var saa glad, naar hvide Haand den rørte,
Tog saa kiælen hvert tilbuden Kys,
Ofte drømte jeg, dens Aand tilhørte
Naso fordum, eller Gallisch nys.
Ofte vidste den at flye sin Glæe,
Lyda! for at blive kaldt af dig!
Naar den paa din Skulder da tog Sæde,
Slog den, som at sige: See I mig!
Tit afbrød den Coras ømme Klage
Med sit smigrende, sit muntre Slag;
Var utrættet Lyda at behage! — —
O end mindes jeg dens sidste Dag,
Hvor den dobbelt vivver fløi om hende,
Blandt de brune Lokker jubled’ stolt!
Ak! saasnart fik denne Jubel Ende;
Nys saa glade Bryst er død og koldt.
Lykkelig, hvo saa fra glade Dage
Kan gaae over til den trygge Grav,
Siælden er de mange, varig Klage
Løser snart de korte Glæder af.
Yndet døde du af din Veninde!
Maatte dog din Sanger arve dig!
Eengang ved hans Gravhøi Taarer rinde,
Som de Taarer, der blev offret dig.