Meget længe har jeg staaet i Beraad med mig selv, inden jeg bestemte mig til at udgive nærværende Samling. Ikke blot var den Modtagelse, dens ældre Broder, de i Aaret 1794 udkomne poetiske Forsøg første Deel, mødte, ikke meget fristende, hvortil maaskee i den daværende politiske Periode baade indvortes og udvortes Omstændigheder ikke lidet bidroge; men og blev Aaret derpaa ved Kiøbenhavns ulykkelige Ildebrand den største Deel af det tilbageblevne Oplag lagt i Aske; saa at et saare ubetydeligt Antal Exemplarer ere komne ud iblandt Publicum. Ikke desmindre synes Eierne af første Deel, at have et grundet Krav paa, at den lovede Fortsættelse ikke skulde udeblive; men paa den anden Side lod sig ikke for disse allene noget Oplag giøre; endelig faldt jeg da paa den Udvei at bestemme Samlingen tvende Titler, saa at den for dem, der eiede første Deel, blev en Fortsættelse, for andre Kiøbere derimod et selvstændigt Værk; at imidlertid min Ven Forlæggeren, hvis et nogenlunde antageligt Antal af de nye Kiøbere skulle yttre Lyst tillige at faae det første Bind, ikke vilde være uvillig til at oplægge det paa ny, behøver jeg neppe at tilføie.
Var jeg saa ubestemt, inden jeg kunde beslutte mig til at udgive denne Samling, vil man lettelig kunne troe, at det ikke har været mig mindre vanskeligt, at afgiøre Valget af de Stykker, jeg vilde give Sted deri. Ikke altid er det sikkert at troe sin egen Følelse, der saa ofte ved Stykker af denne Natur lader sig bestikke ved noget gandske andet, end deres poetiske Værdie; ligesaalidet tør man i denne Henseelse tage den større eller mindre Overbærelse, hvormed de i deres Nyhed ere blevne optagne af Publicum, til Rettesnor, da, ikke at tale om, at Smagen ikke siælden forandres, stundum forfiines, stundum vel ogsaa forvanskes, Digte, som udgives samlede af den modnede Mand, betragtes som oftest med ganske andre Øine, end de enkelte Stykker, der nu og da undslippe Yndlingen; midlertid har jeg efter bedste Evne stræbt at udvælge det, jeg ansaae for det mindst ufuldkomne af, hvad Digte jeg paa min mere end tyveaarige Bane har bragt for Lyset; ligesom jeg og smiggrer mig, at man vil finde, at jeg, ved de tilforn bekendte Stykker i det mindste har stræbt, at lade dem her komme frem i en mindre ufuldkommen Gestalt. Til Undskyldning for, at en saa betydelig Deel af de her meddeelte Digte have været trykte tilforn, vil det, haaber jeg, tiene, deels at de, som sagt, ere — ikke siælden meget — forandrede, deels at den største Deel deraf findes i vore ældre periodiske Skrifter, der ere nuomstunder i saare faas Hænder og Minde.
Den Modtagelse, dette Bind bliver værdiget, vil afgiøre, om jeg uden Ubeskedenhed tør vove at tænke paa et tredie, med hvilket formodenlig denne Samling vil sluttes, da de Stykker jeg af det svenske har oversat og efterlignet, ere bestemte, naar Omstændighederne tillade det, at udkomme for sig selv.
Til Slutning beder jeg om Forladelse for at have været i den Nødvendighed at skrive saameget mig selv og mine egne Arbeider vedkommende.
Bakkehuset, den 18 September 1802.
K. L. Rahbek.