Romancesunget af Cherubin i Figaros GiftermaalKlare Kilde! elskte Lund!Eder, eder elsker hun;Her den Skiønnes Billed’ boer.Eder jeg min Sorg betroer.Her jeg sukked’ tit i Løn,Naar hun vandred’ her saa skiøn.Eder, eder jeg tilstaaer:Hun var den, jeg sukked’ for.Nys hun fad ved Kildens Bred,Dronningen for Kiærlighed,Zephyr vifted’ Blomster ned,At bekrandse hende med.O hvor hun var huld og smuk,O hvor steg da mangt et Suk!O enhver, enhver tilstaaer,Hun er den, han sukker for.Naar det lyse Øie titHviler ømt og huldt paa mit,Naar hun smiler blid til mig.Vil mit Hierte røbe sig;Men hvis hun min Elskov seer,Smiler hun ei til mig meer;Nei, jeg ingen Tid tilstaaer,Hun er den, jeg sukker for.Haabløs al min Elskov er,O! men daglig jeg dig seer.Tit jeg henrykt nyde vilDine Blik og dine Smiil,Ofte synke hen i LystVed din søde Tryllerøst.Aldrig, aldrig jeg tilstaaer,Du er den, jeg sukker for.