Vor Frue og Sanct Hans til Priis
Det var de gamle Fædres Viis,
At tye til Kirstens Kilde.
Det Vand ansaae de som en Skat,
Som de Sanct Hans og Frue Nat
Andægtig drak af Haand og Hat,
Det var et mavert Gilde!
I vores lutheranske Tid
Vi skareviis vel drage did,
Men ei som Pillegrime;
Ei vandre vi paa nøgen Fod,
Og saare siælden Sindet stod
Til Andagt, Bedring eller Bod,
Naar vi om Kilden stime.
I trængselfuld og støvet Gang
Vel der tre fire Timer lang
Sig vore Damer steege;
Men see kun, see paa deres Færd,
Naar op og ned de flane der,
Og let du seer, det ikke er,
For deres Kiød at spæge.
Nu tager man ved Dagen did,
Og skulde een ved Nattetid
Ved Kilden sig indfinde,
Da kan man lide paa, at han
Som en oprigtig Lutheran,
Ei kom der for at drikke Vand,
I hvad han har i Sinde.
Men Brødre! Natten os er nær,
Thi maae vi alle vise her,
Vi Lutheraner ere!
Til Tegn vi hade Pavedom,
Her intet Vand paa Bordet kom,
I lutter Viin gaaer Skaalen om
Til Lutherdommens Ære.