Bort, I Frieheds Prædikanter!
Lader mig engang i Roe;
Hvad skal Friehed til, I Fianter!
Naar man uden den er froe?
I som mig vil giøre frie,
Seer de Baand, jeg holdes i.
Evan! Evan! er min Fyrste!
Længe leve Viinens Gud!
Hvo mig tiener, maae ei tørste!
Dette er hans første Bud.
Frieheds Mænd! hvad synes I
Om de Baand, jeg lever i?
Skiønne Venus er hans Dronning,
Længe leve hun og han!
Kiærlighed er Glædens Honning,
Uden den var Vinen Vand!
Troer I, jeg vil være frie
Fra de Baand, jeg lever i?
Saares jeg af Skiæbnens Pile,
Er ei Verden mig tilpas,
Byder hun min Chloris smile,
Og han rækker mig sit Glas.
Daarer, Daarer, synes I,
At jeg vandt, om jeg blev frie?
I hvert Glas lad Druen rinde!
Hvert til Bunds skal tømmes ud!
Leve Kiærligheds Gudinde!
Leve, leve Vinens Gud!
Disses Baand velsigne vi!
Lad os leve, døe deri.