Man trættes nu saa meget her,
Hvad Klub den allerbeste er,
Og meer end een har sagt paa Sang,
At hans har første Rang;
Jeg vil ei dømme mellem dem,
Men elske Frieheds gamle Hiem,
Og drikke glad, med bredfuldt Maal,
Det norske Selskabs Skaal.
Vel sidde Damer ei i Ring,
Som Giække flane kan omkring,
Da Nordens ægte Døttre ei
Vil gaae paa Daarers Vei;
Og vi fra Loth den Varsel fik,
At Qvinder due ei ved Drik;
Thi skiænker Brødre bredfuldt Maal
Til norske Selskabs Skaal.
Her giælder intet Stammetræe,
Her agtes ei bemidlet Fæe,
Her vrimler ei med Stiernemænd,
Her sidder Ven hos Ven.
Det ene Hjertets Adel er,
Der giver Rang og Adgang her;
Thi tømmer Brødre bredfuldt Maal
Til norske Selskabs Skaal.
Den ædle Mand, som samled’ os,
Sang nøisom flittig Ringheds Roes,
Og bød os følge Fædres Skik
I Sind og Sang og Drik.
O lad os iile i hans Spor,
Og samles tit ved dette Bord,
Og glade tømme bredfuldt Maal
Til norske Selskabs Skaal.