Elskovssang for Ægtemænd
efter Voss.
efter Voss.
O hvor lykkelig er den,
Der har sig en Viv saa ven;
Skiøn, og klog, og uden Sviig,
Og i Fromhed Duen liig.
Ham er hver en Møie let,
Frydfuldt er hvert Aandedræt,
Al Besvær, og Sorg, og Savn
Glemmer han i hendes Favn.
Kommer end en Vanhelds Stund
Øm hans Graad bortkysser hun,
Og den Vei, han har at gaae,
Strøer hun kiærlig Roser paa.
Stormed’ han end stundum vred,
Og selv Venneraad ei leed,
Snart med kiærlig Blik og Røst
Giød hun Mildhed i hans Bryst.
Englene en Vognborg slaae
Om det Sted, de hvile paa,
Thi det kydske Ægtebaand
Knytted’ Herrens Faderhaand,
Den med Sønner signer dem,
Som i Fædres Spor gaae frem,
Eie Fædrekraft i Arm,
Fædremod i ædel Barm.
Som de Rosenknoppe smaae
Om udsprungen Rose staae;
Man en yndig Døttre-Hær
Om den hulde Moder seer.
Slig en Viv at være kiær,
Jordens bedste Lykke er,
Og kun den, som Gud har kiær,
Finder han slig Lykke værd.