Venskabsbaand
Efter Voss
Efter Voss
Den første Sang i Vennelag
Forkynde Venskabs Værd;
En Venskab uindviet Dag,
Forloren, misbrugt er;
Og medynkværdig er den Mand,
Som Venskabs Fryd ei føle kan.
Med ynksomt Blik saar Godheds Gud
Til Støvets tungt Lod;
Men Venskab af hans Haand gik ud,
Da steeg vor Kraft, vort Mod;
I Glædens Vægtskaal lagdes det,
Og strax blev Sorgens Skaal saa let.
At elske, og at elskes, er
Det skabtes store Baand,
Den tamme Fugl vi have kiær,
Der pikker af vor Haand;
En troefast Hund er Hyrdens Lyst,
En Ædderkop den fangnes Trøst.
Men syvfold lykkelig er den,
Der føler Venskabs Værd,
Og der velsigntes med en Ven
Som har ham ærlig kiær;
Som troefast deeler Sorg og Fryd,
Undskylder Feil, og elsker Dyd.
Selv Eden frydløs var og mørk,
Da Adam eene var!
Men Himlen boer i hver en Ørk,
Hvor Venskab Tempel har.
Og Vand og Brød er Herreret,
Naar Venskabs Fryd forsøder det.
Hver Daad, og Tanke, Vee, og Vel,
Hvert Glimt af Sorg og Lyst,
Hvad der oprinder i vor Siæl,
Betroes Vennebryst.
Da voxte Fryd, og Sorg svandt hen,
Naar troefast Venskab deelte den.
Nu Venner! det er Venskabs Skaal!
Det Venskabs Høitid er!
Det give Fryd, og Trøst, og Taal
Til hver, som er det værd!
O gid vi i dets Rosenbaand
Maae vandre evig Haand i Haand!