Til det norske litteraire Selskab
tyvende Stiftelses-Dag den 30 April 1792.
tyvende Stiftelses-Dag den 30 April 1792.
O Norges Skytsaand! ynd vor Glæde!
Selv stifted du vort Broderlag;
Selv bygged du dig her et Sæde,
Beskyt det til din sidste Dag!
O see vor Fryd, og hav den kiær,
Og evig vor Beskytter vær!
Da du vort Selskabs Grundsteen lagde,
Stod Venskabs Skytsaand froe derhos.
Og Haand i Haand han dig tilsagde,
Saa ømt, som du, at elske os.
Du vor Beskytter evig vær!
Dit Tempel da og Venskabs er!
Hans Ord de hulde Muser hørte,
Og gientog det med freidigt Smiil;
Til her Pierisk Luth de rørte,
Og norske Sønner sang dertil;
Du vor Beskytter evig vær,
Og Norden faaer sit Pindus her!
Du vinkede, og Skiemt, og Glæde
Strax paa dit Vink fremiilte da,
Her bygged begge sig et Sæde,
Og Sorger flygted bort herfra;
Du vor Beskytter evig vær,
Da throne Skiemt og Glæde her!
Her saae du Norges Sønner brænde
For Norges Ære, Norges Held.
Her gav du Sangen Kraft at tænde
Fordobblet Ild i Nordmands Siæl.
Du vor Beskytter evig vær,
Da samles ægte Nordmand her!
Bliid du modtog med aabne Arme
Hver Broderrigets ædle Søn;
Der elskte dig med Nordmands Varme,
Og fandt i Nordmænds Agt sin Løn.
Du vor Beskytter evig vær,
Og dansk og norsk er Brødre her!
Vor Skytsaand! elsk dit gamle Sæde!
Viig aldrig fra vort Broderlag!
Tit lad os hylde dig med Glæde,
Saa sand, saa reen, som denne Dag.
O see vor Fryd, og hav den kiær,
Og evig vor Beskytter vær!