Ridder St. Jörgen
Romance efter Franzên
Romance efter Franzên
De Dage, da Troldene end var istand,
Den skiælvende Jord at bekrige,
En Konge saae under sit Scepter sit Land
I Blomstrestand,
Fra Borgen til Hytten tillige.
Men did kom med Gab et Luebierg liig
En grusom og gruelig Drage,
Hvis Stiert var en Slange, der bugtede sig
Til Mord og Sviig,
Hvis blotte Syn var en Plage.
Men hörer, hvad Föde han næredes med,
Sligt Udyr selv Wolga ei kiender!
Som Traner smaa Fröer, han Folk slugte ned;
De Arme vred,
Og jamred sig under hans Tænder.
Fra Grande til Grande gik Tromme og Bud,
Og Hingster og Rustninger gnydde;
Forgiæves! han holdt baade Sværdslag og Skud,
Som Klippen ud;
Han fnös, og Alt faldt eller flydde.
Alt stod han for Staden, alt satte han Been
Paa Volden, og skryded om Föde;
Hans giftige Aande langs Gaderne hveen,
Paa Steen ved Steen
Der segnede Döde paa Döde.
Ei Riges Pallads meer end Fattiges Vraa
Bevinget forskaanede Döden.
Fra Morgen til Aften de Liigklokker gaae,
Og jamred’ saa:
O hvor er da Frelse i Nöden?
Med Rædsel seer Kongen sit mindskende Folk.
Hvad Raad er den Jammer at hæmme?
Her hielper ei Statskonst, ei Gift eller Dolk,
För Skiæbnens Tolk
I Templet oplöfter sin Stemme.
En Mö uden Lyde ved Lodkastning ud
Til Dragen hver Morgen maa föres.
Man gyser, man vakler; tilsidst skeer hans Bud:
En Mö föres ud,
Og Dragen flux synes at röres.
Fra Staden han gaaer til den nærmeste Flod,
Der svömmed den rædsomme Drage,
Til Offeret kom; nu paa Bredden han stod,
Der Greve[...]
Han lod sig som borg[...] smage.
Thi ikke en Slægt, ei den förste engang,
Det Lodkast fik Lov at undvige.
Hvad baader nu Ære og Höihed og Rang
Og Titlers klang?
Ak Nöden giör Mennesker lige!
O Himmel! Princessen! Princessen! saa skreeg
Vel tusende Munde en Morgen;
Der komme de! Gud! o! hvor skiön, hvor vel bleeg!
Saa Skriget steeg,
Alt som hun fremledtes fra Borgen.
„O see med hvor taaligt, hvor christeligt Mod
Den Fromme henvandrer til Döden!
O giftige Drage! en Engel saa god
Af Kongeblod!
Ak aldrig var Mage til Nöden!
See Kongen han græder! Ja! Fader du var!
Men Folket skal lindre din Græden.
Hun eneste Arving, din Öiesteen var!
Men see! du har
Jo tusende Börn her i Staden.”
Saa larmede Folket, og jamrede sig,
Og Kongen vreed Hænderne sine;
„Hvor bliver nu Kronen, jeg tiltænkte dig?
Hvad gavne mig
Nu alle Erobringer mine?”
Hvorhen, du min Datter? er Brudehuus der?
Vee mig! jeg forsmaaede den Mage,
Som Himlen dig sendte, som var dig saa kiær!
Og nu du er
Et Bytte for glubende Drage.”
I sölverhvid Klædebon nærmed hun sig,
Den maallöse bævende Arme!
Nu tager hun Afsked ved tusendes Skrig,
Alt halv et Liig.
Du evige Gud dig forbarme!
Paa Aabredden staaer det uskyldige Lam,
Og Dragen med Öine saa vilde
Oplöfter af Floden sin glödende Kam,
Og ned ad ham
De sydende Bölger nedtrilde.
Alt gaber det glubende Uhyre op
Med hundrede gnistrende Tænder.
Alt laae hun i Svime, da Hop! Hop! Hop!
I Tordengalop
En Redningsmand Himlen udsender.
Med Mod som en Löve, med Arm af Jern,
Med Aasyn, der kyser selv Trolde,
Han kom, som fra Himlen, til Uskylds Værn;
Hans Arm af Jern
Er mere end Hære og Volde.
För Dragen sig vender, med fnysende Mod
Stod Hingsten paa skiælklædte Nakke,
Og Klingen i Svælget i Lungerne stod,
Og Hu! hvad Blod
Randt brusende sort ned ad Bakke?
Lig der, og æd Mennesker, Helvedes Hund!
Skreeg Helten, liig hævnende Engel;
Og flöi til den Skiönne, der laae i sin Blund
Med aandlös Mund,
Liig Blomsten paa törstende Stængel.
Han raaber, han sukker, han kysser, — og nu,
Liig Blomsten paa qvægede Stængel,
Hun löfter sit Hoved! „o! Elskede! du!
I Eden nu
Jeg skilles ei meer fra min Engel!”
Men Eden forsvandt, da han flöi i Galop,
At rive en Tand ud af Dragen.
Saa svang han Princessen paa Gangeren op,
Og hop, hop, hop!
Til Kongen, der staaer som lynslagen.
„Min Datter! min Datter! Du förste blandt Mænd!”
Princessen hen til ham han leder.
„Tag halve mit Rige! tag hende, min Ven!
Men giv mig den,
Den Tand! kun om den jeg dig beder.”
Endnu i en Samlig af hel’ge Tropheer
Skal Tanden, den rædsomme, findes;
Og ingen, som Dragen i Storkirken seer,
Letsindig leer
Ad Sagnet, som Klokkerne mindes.