Hvor
Sang efter Werner
Sang efter Werner
Jeg kommer hid fra Bierget af,
Nu damper Dal, nu bölges Hav,
Jeg stille uglad gaaer paa Jord,
Og stedse spörger Önsket: hvor?
Saa kold og tung mig Solen er,
Her Blomstret döer, Liv ældes her,
Tom Lyd er, hvad her bliver talt,
Og jeg en fremmed overalt.
Hvor er du, mig forjettet Land,
Jeg ahned, haabed’, aldrig fandt?
Det Land, det Land, saa haabningsgrönt,
Hvor Rosen blomstrer mig saa skiönt?
Det Land, hvor mine Drömme gaae?
Hvor mine Döde mig opstaae?
Det, hvor mit Tungemaal har Hiem,
Og hvad jeg savner, er i Giem?
Jeg stille uglad gaaer paa Jord,
Og stedse Sukket spörger, hvor?
Mig svarer Aanders Röst fra Field:
Kun hvor du er ei, findes Held.