Dog tröstig vær, this naar det strænge Kald
Mig uden Skaansel bort herfra skal drive,
Paa dette Blad dog af mit Liv der skal
Et stadigt Eftermæle hos dig blive.
Hvergang du seer det, da du seer for dig
Den Deel af mig, som dig var viet vorden;
Din er min Siæl, den bedre Deel af mig,
Og kun hvad der var Jord, giengives Jorden.
Affaldet kun du mister af mit Liv,
Til Ormebytte lagt i Gravens Giemme,
Et usselt Offer for hver Niddings Kniv,
Ei værd, du ved dets Minde dig skal græmme.
Dets Værd er kun den Siæl, det indeholder,
Og det er denne, som du har beholder.