Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Dig tænker jeg, naar Solens Straaler spille

                Paa blanke Hav,

I Kildens Sölv, naar Maanen blid og stille

                Sig maler af.

Naar mörke Stövsky sig fra Veien hæver,

                Du staaer for mig,

Paa smalle Sti naar natlig Vandrer bæver

                Saa ængstelig.

Jeg hörer dig, naar Bölgers Brusen stiger

                Fra fierne Kyst,

I stille Lund jeg lyttende mig sniger,

                Naar Alt er tyst.

Jeg er hos Dig! lad Sö og Field det hindre,

                Jeg er dig nær!

See Solen daler, Stiernerne fremtindre,

                O var du her!