Verden er, som man den tager,
Det man af Erfaring seer,
Der, hvor Daaren modløs klager,
Tit den Viise roelig leer.
Jordens meeste Modgang er
Ei en rynket Pande værd.
Mangen eier Millioner,
Og er dog ei lykkelig;
Mangen en, som bærer Kroner,
Bytted hierteglad med mig.
Jordens meeste Lykke er
Ei eengang et Ønske værd.
Kærlighed og Venskab eene
Udgiør Livets sande Lyst;
Disse tvende kun fortiene
Ønsker fra den Kloges Bryst.
O! hvad Lykke savner den,
Der har Pige, der har Ven?
Tit nedsteeg du at oplive
Vore muntre Vennelag;
Venskab! du vor Skytsaand blive
Til vor allersidste Dag!
Bliid du smile til enhver,
Som er dine Glæder værd.