Drikkevise
1790
1790
Nu bort med alskens Politik,
Og lad os passe vores Drik!
Man ærger dog ei Tydsken bort,
Om man sig ærgrer sort;
Ei heller reise vi herfra
Med Nordenskiold til Africa;
Den Reise er os lidt for lang,
Og her er Viin og Sang,
Skiøndt nok en Keiser nys sov hen,
De vælge dog knap mig igien;
Saa kommer det mig ud paa eet,
Hvo ellers bliver det.
Om Tyrken nu fik Last og Skam,
Saa var det jo tilpas til ham;
Han holder Kiønnet i Arrest,
Og hader Viin, som Pest,
I Brabant er der Borgerkrig,
De nappes tæt i Frankerig;
Det tager jeg mig lidet nær,
Naar vi forliges her.
Men gid den Krig dog ikke naae
Til Medoc, Pontac, og Bourdeaux,
Til Epernay, Chalons, og Rhin,
Hvorfra vi faae vor Viin.
Hvad gaaer os stakkels Polen an?
Vi det dog ikke hielpe kan.
Lad ingen Polak taales her!
Det meget bedre er!
Vær troe i Ord, og troe i Drik!
Var vore Fædres Politik;
Nu vise hver ved dette Bord,
Han gaaer i deres Spor!