For Studiegaardens Dogmatik
Laudabilem i Dag du fik;
Nu, Broder! maa du lade see,
Hvor du dig her kan tee.
Men den Examen practisk er,
Du dig maae underkaste her;
Hvad lærer da vor Dogmatik?
Vær troe i Ord og drik!
Quid profiteris i Moral?
Kan du i Tide være gal?
Ei er dens Viisdom meget værd,
Der ikke det har lært.
Kom, lee, og syng, og spøg med mig,
I Morgen er jeg klog med dig;
Saa Fader Hagedorn har sagt;
Hav dette vel i Agt!
Nu Domini Collegæ, vi
Ham prøve in Exegesi,
Om han har læst Anacreon,
Og fattet Mandens Aand.
Dog han og Wibe, og Horaz
Fortolkes bedst ved fulde Glas,
Thi vis paa det, som hos dig staaer,
Om du de tre forstaaer.
Nu Reverendi Patres, I,
Et docti Assessores, vi,
Vil letteligen eenes om
Herr Candidatens Dom.
Nu heele Facultetet istem:
Laudabilem! Laudabilem!
Og tømme derpaa bredfuldt Maal
Til Candidatens Skaal.