O, kom, naar Solen skjuler sig,
Søde! hvis Du kan,
Hvor Baaden gynger sagtelig
Paa det blanke Vand!
Naar munter Spog og Elskovslyst
Ved lifligt Maaneskin
Med Mandolinens kjælne Røst
Sig stjæler til dit Sind.
Kom da, naar Solen skjuler sig,
Søde! hvis Du kan,
Hvor Baaden gynger sagtelig
Paa det blanke Vand!
O! hvilket Liv da for os To,
Søde! tænk engang!
Naar Hav og Himmel gaae til Ro,
Og den stille Vang;
Naar Sangen fra den fjerne Bred
Faaer Ecchos Toner frem,
Og Hjertet, fuldt af Kjærlighed,
Maa lytte ømt til dem.
Kom da, naar Solen skjuler sig,
Søde! hvis Du kan,
Hvor Baaden gynger sagtelig
Paa det blanke Vand!
Thomas Moore.