Gaa, elskte Knøs! Du sagtens finder
I fjerne Lande mangen Ven,
Og mangen Skjønnere blandt Qvinder,
End den, som her Du lod igjen.
Ak! aldrig jeg den Lykke smagte,
At dele Livets Kaar med Dig,
Men paa min ringe Bøn Du agte:
Forglem mig ei! forglem mig ei!
Dog, skulde Tanken om min Smerte
For tungt maaskee berøre Dig,
Læg ei mit Ønske Dig paa Hjerte,
Og tænk blot aldrig meer paa mig!
Men kjender Glæden ei Dig længer.
Hvis Savn og Sygdom naae din Vei,
Og til en kjærlig Ven Du trænger:
Forglem mig ei! forglem mig ei!
Amelia Opie.