Da Du elsked mig — ja, det er sandt,
Du mig henrev i Smiil og i Taarer;
Dog, jeg troer, siden vi kom paa Kant,
Du mig stærkere næsten bedaarer.
Kort! jeg veed ei, hvordan det gaaer til,
Du har, troer jeg, forhexet mig Arme!
Du var sød vel i Elskovens Ild —
O, men sødere dog i din Harme!
Thomas Moore.