Mit Liv iblandt de Døde randt,
Og hvor jeg skuer hen,
Da møder mig fra hver en Kant
Kun Fortids store Mænd.
Et trofast Venskab binder os,
Det byder Tidens Vexel Trods.
Hos dem jeg søger Trøst i Nød,
Jeg deler deres Held,
Og føle vil jeg til min Død
Mig dybt i deres Gjeld.
Tidt bringer et taknemligt Sind
Sin Tak i Taarer paa min Kind.
Min Tanke blandt de Døde boer,
Med dem jeg lever heelt,
Fortabt i svundne Slægters Spor,
Blandt Haab og Farer deelt.
Hos dem jeg med en ydmyg Haand
Kan sanke Lærdom for min Aand.
Mit Haab er blandt de Døde; der
Min Plads er snart bered;
Da skal vi følges ad, som her,
Igjennem Evighed.
Et Navn dog lader jeg igjen —
Skal det til Støv vel smuldre hen?
Robert Southey.