Qvinde! svøb din Kaabe om Dig,
Regnen slaaer imod dit Bryst,
Truer Verdens Straffedom Dig,
Døden kan Dig byde Trøst.
I Jordens Skjød
Din Seng blier blød,
Den Trættes Søvn er dyb og sød.
Engang, Barn! Dig kjendte Glæden,
Nu din Kind er bleg og vaad,
Troløs var Dig Kjærligheden,
Arme! hold dog op med Graad!
For al din Nød,
I Jordens Skjød
Din Slummer bliver dobbelt sød.
H. K. White.