Jeg skød en Piil i Luften,
Den faldt til Jord,
Jeg saae ei hvor;
Saa hurtig fløi den, at Blikket
Ihast havde tabt dens Spor.
Jeg qvad en Sang i Luften,
Den faldt til Jord,
Jeg saae ei hvor;
Thi hvo har et Syn saa skarpt, at
Det taber ei Sangens Spor.
Først længe, længe efter,
I Græsset saae
Jeg Pilen laae;
Men Sangen fandt hos en Ven jeg —
Han nynned endnu derpaa.
H. W. Longfellow.