Sig Elskov Veien baner
Saa skjult for Dagens Lys,
Den lister sig til Hjertet,
Hvor Viisdom boed nys.
Men jeg vil gaae til Bækken
Hist ved det grønne Krat
Der vil en Krands jeg binde
Til min egen Skat.
Saa stiv og stolt den Nellik
Paa ranke Stængel staaer,
Men Primulen jeg plukker,
Den første Blomst i Vaar:
Som den i broget Pigeflok
Hun blomstrer selv saa fiin —
Og Krandsen vil jeg binde
Allerkjæresten min.
En Rosenknop jeg plukker,
Mens Solen faaer et Blund,
Den er saa sød som Kysset
Paa hendes Rosenmund.
En Hyacinth for Trofasthed,
Der ingentid kan døe,
Den sætter jeg i Krandsen
Til mit Hjertes Mø.
Og Lilien er saa fager,
Og Lilien er saa skjær —
Ved hendes lille Hjerte
Jeg sætter Lilien der.
En Tusindfryd for Uskyld, den
Jeg slynger ind iblandt,
Og den skal smykke Krandsen,
Som min Skat jeg bandt.
Hvidtjørnen vil jeg plukke,
Med Lokker sølvergraae,
Den sænker dybt sit Hoved,
Naar Natten falder paa.
Men Sangfuglreden i dens Top
Jeg lader blive der —
For Krandsen vil jeg binde
Til min Hjertenskjær.
Robert Burns.