Carl Ploug (1813–94)

Højstærede Samtid! En mere beskeden

        Graaskæg end jeg

vilde vel neppe bryde Freden

nede paa Heldet af Livets Vej,

men, nøjet med hel eller halv Anerkjendelse,

dy sig for en saadan Henvendelse,

som nu paa min trodsige Læbe ligger.

Hvis dog paa nogen Ting jeg er sikker,

og ikke tokkede helt i Toget,

men overhoved har faaet Noget

af Sangens rige, straalende Gud,

er det vel mer af den stramme Bue

— skjønt altid ej af dens sikkre Skud —

end af den milde og varme Lue,

der strømmer fra Lyrens Sangbund ud.

Mig selv kan jeg da umulig fornægte.

Saalænge Hjertet slaar fulde Slag,

det bliver mit Kald og min Pligt at fægte

for Fanen, jeg fulgte paa Livets Dag.

Er mulig min Arm nu mere svag,

saa er mit Mod ikke gaaet tilbage,

men voxet min Pligt som vaabenfør Mand;

og derfor endnu et Tørn vil jeg tage

for vort mishandlede Fædreneland.

Om Spotnavn det er, eller Adelspatent,

om Arven er mer eller mindre Talent,

          lad det uafgjort være!

Men herved er aabent og fuldt erkjendt,

          Epigoner vi ere,

vi, som i andet og lige Led

stamme fra hine Heroer ned,

hvis Navne blev Aarhundredets Ære.

Thordønet, der fra den nære Red

rullede gjennem Skærtorsdags Fred,

da Abukirs Helt fik Aanden i Tale,

vakte den ogsaa i dem af Dvale.

Den store, sløve, famlende Hob

mærkede ej dens kaldende Raab;

saa’ dem med Undren frem at mane

Fædrenes Liv og Kæmpernes Daad;

fulgte med vexlende Fryd og Graad

disses stolte, herlige Bane,

uden at føle eller at ane,

at de mægtige Harpeslag

Ottesang var paa en gryende Dag;

at der i Sang var hejst et Flag,

vinkende frem igjennem det Gamle,

hvorunder Slægten skulde sig samle

gjenfødt om Landets og Folkets Sag.

Midt under den æsthetiske Gammen

styrted i Glød vor Hovedstad sammen;

Juels og Wessels Svaner gled bort,

efterladende Jammer og Tort.

Resten hented sig braadne Pander.

Robaade lured i Vige og Sunde,

gjø’de og bed som vagtsomme Hunde,

men tog ej Luven fra „Havets Tyranner”.

Patriarkatets Vaar var forbi;

„Staben” slog tappert „alle Ni”

          men ingen Fjende.

Gjennem en syvaars Epilepsi

slæbte sig Krigs-Tragedien til Ende.

Tvillingeriget løste sig op,

og Tricoloren paa Dovres Top

vidned, man sove sig kan til Lykke.

Fortidens Gjæld og Fortidens Skygge

ene paa Billinglandet trykke.

Og som det ikke nok og strax

troløst og grumt er plukket og pillet,

faar det de vaklende Fødder hildet

i Holsten-Lauenburgs Rævesax.

Sjældent kommer Besøgelsens Stund

og, er den kommen, da det gjælder,

slippende Vanens og Ladheds Blund,

vragende Døgnets Bagateller,

frejdigt med Tanke klar og sund

gribe Momentets snelle Vinge,

skjønnende, hvad der en Kamp er værd,

hvad ikkun lokkende Drømmes Skær,

hvad der maa bort i Luften klinge,

hvad under Tag sig lader bringe. —

Ulykken sugede Slægtens Kraft,

og Fornyelsens Stund var tabt.

Aandsbasunens vækkende Toner

dæmpedes af til dybe Suk,

eller steg op i Psalmer mod oven,

eller sank ned til Dands i Skoven.

Viljerne spredtes i blinde Hug,

eller i Slid for Børn og Koner. —

Men der fødtes en Slægt, som var ny,

og ved dens Vugge sad Traditionen

og i dens Øre nynnedes Tonen

oppe fra Aarhundredets Gry.

Maal og Retning gik over i Blodet,

og i Drengene ulmede Modet.

Ja, de var baade vilde og kaade,

fandt paa de haarde Skolebænke

ingen Aanden kvælende Lænke;

fandt ikke i latinske Gloser

kostbart Blegvand for Kindens Roser;

styred paa Fantasiens Flaade

vistnok videre, end de skulde;

men hjemførte ej Død og Kulde,

og kom vel beholdne i Land

paa vor gamle fædrene Strand.

Hørte saa Verdensbølgernes Brus,

mærkede Pust af Foraarsvinde;

grunded, om dette forfaldne Hus

var bestemt til at synke i Grus,

eller til atter at løfte sin Tinde.

Saaledes voxer det andet Led

og træder ind i det forriges Sted.

Fordom og Frygt og Blindhed og Vane

fylde med Sten og Bomme dets Bane.

Tidshjulet drejer sig trægt og tungt;

ugleset bliver alt Varmt og Ungt.

Kampen er haard, de Faa blive færre,

          da hjælper Vorherre.

En Taageplet i Vestens Himmelrand

som Stormsky hurtig op mod Zenith ruller;

fra mange Kanter lyder Skrig og Bulder,

og alle hede Ho’der staa i Brand.

De svage Sjæle overalt faa Kuller;

de fejge raabe: „frelse sig hvo kan”.

Men denne Gang vi overraskes ikke;

vi vente rolige med aabne Blikke.

Da blusser Veddet op, alt stablet længe

af stakket Klogskab og tilbundet Syn,

og færdigt til ved første Gnist at fænge.

Den kom — et Blink fra kongelige Bryn.

Men ned i Sindene paa Danmarks Vænge

slog Oprørsbaalets Gjenskin som et Lyn.

Nu ender Dæmringen, nu letter Taagen;

Alting er klart — den danske Aand er vaagen.

Ja, endelig. — Et halvt Aarhundred led

før den fik Magten over Folkets Sjæle;

før Alt, som bandt og tynged den, sank ned,

og blodløs Halvhed maatte smøre Hæle;

før den tør løfte højt og frit sit Mæle,

og sige Hvermand om hans Pligt Besked.

Den fylder Tanken, og den fylder Rummet;

Alt Kjævl, al Egenvilje er forstummet.

Thi stor er Faren og alvorlig Stunden:

nu ligger aabent, hvad der er forsømt.

Mens vi har om grundmuret Tryghed drømt,

og ført vor Lykke højt og tidt i Munden,

og mange Skaaler paa dens Vegne tømt,

vort gamle Rige revnet er i Bunden.

Opløsnings-Kræften yttrer sig igjen,

og hvad vi stoled paa, er vejret hen.

Men her er ingen Vaklen, ingen Tøven,

og ingen Tvivl om Uret eller Ret.

Op fra sit bløde Leje springer Løven

og ryster Manken ung og kvik og let.

Slet Ingen frygter, at den ej staar Prøven;

Hver veed, den værge vil sin Odelsplet.

Den løfter blot sin Klo, og Slaget falder,

og Oprørsslangen alt i Dødskamp raller.

Da viser Troløsheden sig usminket

— men tro mod Minderne fra Sanssouci.

Hvor nys de slagne Oprørshobe hinked,

Berlinske Gardebajonetter blinked.

Og hvad er hundredaarig Garanti?

En Tut at gjemme Medynks-Fraser i,

et Tiggerbrev, som støder Statsmænds Øje,

et Halmstraa kun, men ingen Redningsbøje.

Dog synker og forsager ikke Modet;

vi fatte os kun paa, hvad der vil ske;

end mindre taages og fortumles Ho’det

paa dem, der lede nu i Vel og Ve.

Ved Thyras brustne Gjærde flyder Blodet;

der kæmper uforfærdet Een mod Tre.

De Faldne vi med tause Taarer sænke

i Grav, men ej med Hyl om „Slagterbænke”.

Og endelig i vore Stammefrænder

en Følelse af Slægtskab vaagner op;

i mangen ædel Ynglings Bryst den brænder;

De komme ilende — en talrig Trop,

at offre Kræfter, vove Liv og Krop

og dele Sejr og Nederlag med Venner.

At de kun stred for deres egen Sag,

veed Folkene jo ej den Dag idag.

Her er ej blot i Felten, men i Hjemmet

den samme Lyre strængesat og stemmet,

og samme klare Tone slaaet an

i Olding, Barn og Kvinde, som i Mand,

af ingen hørlig Mislyd brudt og skæmmet.

Hver byder hvad han har og byde kan,

sin Tankes Fund, sin Taare, om ej Andet.

I Nøden adles Folket, voxer Landet.

„Men alt Det” — vil man sige — „vared kort”.

Ja, det er sandt. Saa dybt er nemlig Faldet,

som Mennesket har fra sit Ophav gjort;

hvor tidt sig selv det stort og godt har kaldet;

hvor højt dets blinde Selvros end har skraldet,

det gled saa langt fra Idealet bort,

at det er kun i korte, knappe Stunder,

det ligner fjernt, hvad det staar Mile under.

Men Held dog Hver, som har oplevet Dage,

ja Timer blot, da Idealets Skær

han syntes sig at være mere nær,

og har beholdt Erindringen tilbage.

Maa siden tunge Tiders Last han drage,

vil den ham følge dobbelt lys og kjær,

og styrke Viljen, løfte Mod og Kraft;

hvad end han taber, Haabet er ej tabt.

Og Held vort Folk, at det en Stund har levet,

da langt det overtraf sit Nu og Før;

da Hjertet i det varmt og stort var blevet,

og smaalig Hovedregning smidt paa Dør;

da Splid og Vrøvl ej blev som Næring drevet,

og Klassehadets Sump var ganske tør;

da Aanden, efter hvem vi frugtløst lede,

var upaakaldt, lyslevende tilstede.

Den Tid forsvandt og kommer ej tilbage

i al sin nye Skjønheds friske Glands

ved nogen Kraftudfoldning eller Klage.

Tilvisse kan Vorherre saa det mage

              — og gid han vil det! —

at atter Aanden griber Sind og Sands,

og hele Folket, enigt om vort Lands

Behov og Velfærd, om dets Nød og Fare,

om Kravene, som højlydt stilles til det,

igjen sig samler under samme Fane

og følges ad en Stund paa fælles Bane.

Men hin Tids barnlige, naive Tro,

dens Tillid, rokket let, men uden Grændser,

dens Frihed for selvraadige Tendentser

ej findes mer i vore Sjæles Bo.

Erfarings strænge Skole har vi prøvet,

i treti Aar vor Borgerfrihed øvet

og gjort adskilligt Galt, for sent fortrudt.

Nu Illusjonens Spejl er sønderbrudt,

og gjennemskuede saa mange Løgne,

at vi maa se paa Alt med andre Øjne.

De dybe Saar har sat saa dybe Ar,

at vi dem nok for Livstid bære.

Sin Ungdom Folket gjennemlevet har

desværre mer til Skam, end til dets Ære.

Den Tid forsvandt. De, som ej leved i den

men hentede en karrig, uklar Viden

hos Andre, der fik selv kun svage Pust

af Aandens Vingeslag at føle,

hvis Indtryk derfor er ædt op af Rust,

— de søge stundom deres Harm at kjøle,

naar det dem synes kjedeligt og tungt

ja haabløst, endskjønt deres Blod er ungt,

at ase i vor Nutids Søle.

De svælge da i Aabenbarelser

om hin Tids uforsvarlige Vildfarelser.

— Vistnok var Alt ej lige heldigt,

hvad da blev gjort, og Noget snart brøstfældigt.

Men nævn en Tid, et Slægtled, der har handlet

ud af en anden Aand, end just dets egen!

Nævn hvad der stod — naar denne bort var vegen

og af Forventningerne Hælvten svegen,

mens hele Sceneriet var forvandlet —

dog lige fast og sluttet i hver Fuge,

og virked til sit Formaal lige trygt,

men ej lod sig i anden Retning bruge

end den, hvori det først var bygt!

Maaske, naar De, der højest klage,

selv havde følt og adlydt Pligtens Bud

itide, det saa’ mindre ilde ud.

Maaske, naar De, der helst vil se tilbage,

        saa’ frejdigt lige frem,

og rede var, alt Deres ind at sætte

paa vor Tids tunge Last at lette,

Synskredsen klaredes for os og dem,

og Lovens Brøst og Sprækker lod sig tætte,

og Junis varme Sol brød atter frem.

Hin Tid forsvandt, og den, som følger paa,

er Overgangens fra det Gamle;

da Broer til det Nye skulle bygges

og Grændseskjel maa slettes eller rykkes;

da Ingens Øjne vidt kan naa,

og Alles Hænder mer og mindre famle,

og alle klare Farver blive graa.

Reform, Restauration og Renaissance

som Elverpiger om i Engen dandse;

men Ingenting er sikkert paa at staa.

Europas Luft er lummer og urolig;

hist knittrer der et Lyn;

mens blændet er endnu af det vort Syn,

et andet Steds fra Tordnen rumler.

I vort afbrændte Fællesstats-Palais

man med Reparationer tumler

og lapper Murene med trøsket Træ.

Herinde i vor egen snevre Hytte

vi raskt og ivrigt male Mel og Gryn,

som dengang var, og siden kom til Nytte,

da Hungersnød blev folkelig Forlystelse.

Desværre spartes, hvad ej syntes haste,

at drage Jenser op, som kunde slaa,

og smedde Skodder ny og faste

der, hvor man nærme sig dog saa’

              den næste Rystelse.

Den kom. — Det røde Skin af hine Fakler,

der lyste Kongens Lig til Christiansborg,

faldt paa et Folk i Angst og Sorg.

Vi føle nu, at Grunden vakler,

hvorpaa vor hele Fremtidsbygning stod.

Vi føle, at det flotte Overmod,

som var den svange Frugt af halve Sejres

halvmugne Frø, vil helt bortvejres,

hvis Ret og Ære atter kræve Blod.

Vi føle os som smaa forknytte Stakler,

som Husmænd mellem Herremænd

med Øjne blinde og med Hjerter kolde.

— Har vi blandt Alle een oprigtig Ven,

saa har han lovet mer, end han kan holde. —

Vor Anelse sit Udslag hurtig naa’r.

Tilbagetoget under Nattens Kaabe

et Ligtog er for hvad vi haabe

og jorde skal paa Dybbøls Kirkegaard.

Og Drønene fra Vesterhavets Vover

er ikkun en Salut derover,

som flygtigt vore pinte Hjerter kvæger,

men ingenlunde vejer op og læger

hvad alt er lidt og end os forestaar.

I Skuffelsens og Smertens dybe Bæger,

              hvis Bund vi naa’r,

er Als den sidste bittre, bittre Draabe.

Nu eller aldrig — for min Tanke stod —

              maa Aanden komme.

Har Overmagtens hule Sejerstrømme

og det paa Dybbøls Skandser øste Blod

lamslaaet Folkets Kraft, dræbt Haab og Mod,

saa er dog Danmarks yngste „Jammers-Minde”,

dets anden Deling inden femti Aar,

det dybe, uhelbredelige Skaar

i Folkets forud noksom møre Lemmer

en Prøvelse, det aldrig glemmer,

og som ej blot faar Taarer til at rinde,

men og til mandigt Alvor Sindet stemmer;

saa maa der grønnes nu en anden Vaar,

hvori vi bruge vore frie Kaar

til ydmyg, trofast og ihærdig Virken

i Stat og Hjem, i Skolen og i Kirken.

Nu maa de skilte Veje løbe sammen,

og alle Viljer spændes inden Rammen

af Fædrelandets dyre, fælles Sag.

Nu alle Hjerter blusse maa af Flammen

der ikkun flimrede paa Kampens Dag,

og den maa os til enigt Arbejd spore,

de Unge med de Gamle, Smaa med Store,

hvis vi vil bjerge Danmarks Vrag.

Saa tænkte jeg, saa tænkte Mange

i mørke Dage og i Nætter lange.

Maaske de Kornmod og Lygtemænd,

der stundom afbrød Mørket,

har Andres Tillid livet op og styrket

mens min sank mer og mere skuffet hen.

Maaske har Vanens lumske Magt

sin sejge Skal om manget Hjerte lagt,

og Tanken hen i anden Retning drejet,

og Meget ud af Husketavlen streget.

Maaske har andre Pligter, nye Krav

som uden Tøven burde fremmes

              slidt Braaden af

den Sorg, der mindst af Alt maa glemmes.

Jeg veed det ej, men drager ej til Felts

              mod Nogen, i hvis Hjerte

der er en Gnist af Ild, et Stik af Smerte

              for Folk og Fædreland.

Jeg fejder kun imod alt Udenvelts,

mod Humbug, Løgn, Affektation og Flitter;

imod de hjemmefødte Abderiter;

imod de Sløve, som imod de Smeldende;

mod Dem, der ej fik andet Kald

end Trangen til at gjøre Jeget gjældende

i Statens Værksted eller Kunstens Hal;

mod de Udkaarende som de Udkaarede,

i lige Grad af tomme Ord bedaarede,

der Vidne bær’ om Folkesmagens Slethed

og Selvbedragets frygtelige Lethed.

Hovmod er Tidens Skødesynd.

Dets Glimmer-Støvsky’r overalt sig brede

ej blot paa Højderne, hvis Luft er let og tynd,

ej blot hvor Alting haves paa det Tørre,

og Fristelsen derfor er større;

men ogsaa dybt i Dalen nede,

hvor man om Lykkens Blomst kan længe lede,

og Støvet ofte faar en Duft af Dynd.

Men allevegne Syn og Sands det blænder

og Tanke, Hu og Attraa spænder

mod Luftkasteller i det Blaa

og Maal, der ej er værd at naa.

Det bringer mange Hjerter til at isne,

der trængte just til varmere at slaa;

det lader Spirer trampes ned og visne,

der kunde bære baade Blomst og Frugt,

hvis Slægtens Svaghed fik fornøden Tugt.

Ja, selv den tunge, nagelfaste Stand,

Ballasten i vort Samfund og vort Land,

der skulde holde Skuden fri for Slinger,

naar frem den frejdig skred for spændte Vinger;

selv De, hvem broderhuldt og ridderligt

til Borgerret vor nære Fortid kaldte;

hvem uden ængstlig Prutten vi betalte

den fulde Løn for øvet Borgerpligt;

— selv De har Dampen oppe,

og ægges af en skuffende Fornemmelse,

som det var Standens særlige Bestemmelse

at skubbe sig opad mod Statens Toppe.

„Men de vil ej regere selv” — man raaber.

Hvem veed? Endnu, jeg vistnok haaber,

erkjender man, at Skoletvangs-Belæringen

— lidt mer end Abc og Fibelbræt —

fortsat med Frilufts-Snak og Aands-Ernæringen,

der staves ud af daarlige Aviser —

at den er ingen gyldig Fribillet

til nogen Statsraads-Tabouret;

men Appetiten kommer, mens man spiser.

For Øjeblikket altsaa kun man vil

at De og ikkun De skal til

vort Rige og dets Tarv at raade,

som nyde Bondestandens fulde Naade.

Og hvem er saa de mærkelige Mænd

der se saa store ud i Bondens Briller,

at deres Skygger Dagens Lys formørke,

men virke dog som mange Somres Tørke

paa vor Lovgivnings forhen rige Flod,

saa Mange tørste efter nye Kilder.

Naturligvis de er ej blot Fantomer,

der avledes af usundt Folkeblod;

men de er Efterslægt af Sagnets Gnomer,

som vel i vor Natur maa have Rod,

med Sjæle tørre, trange, men forslagne

og stærkt af denne Verdens Goder dragne.

Trygt stolende paa Mængdens Smag

har de udmajet sig med Kæmpe-Masker

og ideligt paa Klingen dasker,

som Helteroller just var deres Fag.

Og Skuespillet, de har sat i Scene,

og som de spille godt — naar de er ene —

ej ilde lavet er, men ej originalt,

og heller ikke ført til Ende.

Maaske tilsidst dog, Alt i Alt,

det kunde samme Led sig vende

som Prototypen, førend Tæppet faldt.

Forbilledet er af ærværdig Ælde.

det skyldes Verdens ældste Skjald.

Følg ham til Kong Odysseus’ Hal!

              Her ham fortælle

om hine Driveres og Kaxers Færd,

hvem Overmod, Ærgjerrighed og Brynde

som Bejlere forsamled der

til Fru Penelopejas Ynde;

hvordan de lønned hendes Trofasthed

mod den forsvundne Husbonds dyre Minde;

hvor højt de ærede den høje Kvinde,

der Savn og Længsel, Sorg og Angest led,

og agted sig for god til Fælle

for en brutal, forsoren Selle;

hvordan saa deres Ærgrelse de kjøled

              med Dril og Haan og Spot;

hvordan de Husets Velstand ødte,

og af dets fede Hjorder fedt sig fødte;

              og hvordan Kongens Slot

i daglig Svir og Sværm de søled.

Som en Penelopeja Danmark sidder

indsvøbt i Enkeklæder sorte;

thi hendes Husbond, hendes fødte Ridder

den ægte, sande danske Folkeaand

                har længe været borte.

Hun savnet har hans stærke Haand,

da ydre Fjender opbrød hendes Porte,

og slog en Sønneflok i Trællebaand.

Har hun ej Ret, at fordre holdt i Ære,

hvad hun af dobbelt Sorg og Savn maa bære?

Men just derfor man Tiden fandt bekvem

til Magten for sig selv at stræbe efter.

Man skrabed sammen alle Sorter Kræfter,

og indrangerede i Banden dem;

og da man mærked, let gik ikke Dandsen,

fordi endnu der vaaged Mænd paa Skandsen,

som ikke sig forbløffe lod

af Helte-Fagter og Alarm-Signaler,

              og ikke veg en Fod

for noget Styrtebad af tomme Taler,

saa ty’de man til Taskenspiller-Kneb

og alskens smaa Godtkjøbs-Opfindelser,

hvorved den Hob, som blank er for Begreb

og sikkret mod Samvittighedens Mindelser,

blev snurret rundt som Høns i Børnelegen,

og stadig dog er lige langt fra Stegen.

Jeg fører Bog ej over Næstens Synder,

og roder nødig op i Affalds-Tønder,

Jeg drager kun den ene Parallel,

                at Fædrelandets Vel,

Ydmygelsen og Savnet, det maa døje;

dets Indtryk paa vor Nabos skarpe Øje;

dets Krav paa jevnt og stille frem at skride,

paa Værn og Værge, forberedt i Tide;

vort Folks Behov, sin Pligt at kjende nøje;

dets Trang til mer at kunne, mer at vide; —

                alt Det er agtet føje

og sat letfærdigt, skammeligt til Side

for en personlig og hovmodig Tragten,

for en Parforce-Jagen efter Magten

af Mennesker, som ikke er den værd,

som sig og Andre lige lidt kan styre;

hvem muligvis en Skipper kunde hyre

som Baadsmandsmather og Matroser lette

til Fart paa Østersø og Kattegat,

men ingen ædru Reder vilde sætte

til Officierer paa en Stats-Fregat.

Som Bejlere til Magten staa de nær

ved dem, der Kong Odysseus’ Hustru plaged;

som disse har for sig de Mere taget,

end sømmeligt og tilladt er,

og videre dog deres Lyster række.

Men skulde deres Skamfærd Aanden vække

— som Nogle dog maaske har kjendt engang,

men nu tilvisse Ingen af dem kjender —

              saa den tilbage vender

i Livets Fylde og i Kraftens Lue

og rejser Folket ved sin Stemmes Klang;

ja saa behøve de vel ej at grue

for hines Straf fra Heltens spændte Bue;

men det er deres velfortjente Lod

at lamslaas af Satirens Od

og i det store Menigfolk forsvinde

med et af Haan og Harme ristet Minde.

Paa Kæmpens Grav vil jeg lægge min Krands

                  til Tak og til Ære.

Jeg kjender i Nutiden hertillands

ej Stræben med højere Maal end hans

                  i Liv, i Sang og i Lære;

ej Sædkorn, fra Aandens Ager ført hjem,

der, udsaa’t i Folket, saa let skød frem

                  med Haab om Frugter at bære.

Hans Kristentro, djærvt og ærligt bekjendt

                  i luende Tale,

et voxende Liv i vor Kirke har tændt,

og Straaler ud over Norden sendt

                  til Hytter og høje Sale.

Var Flere end han om at bryde det Vej,

alene han Arbejdet tog paa sig,

                  da Tiderne kun vare skrale.

Og Troens Styrke af Toner en Flod

                  ham lagde paa Tunge.

Den strømmede frem fra hans Hjertes Rod

med Fred- og Glæde, med Trøst og Mod

                  til gamle Hjerter og unge;

en Skat, der er større end Kingos selv,

og, sigtet og sleben, fra Kirkens Hvælv

                  vil ned gjennem Slægterne runge.

Og han var en af de Store og Faa,

                  der vaktes i Gryet.

Hans nordiske Hjerte begyndte at slaa,

saasnart hans Øje Strimerne saa’

                  i Kimingen taaget og skyet.

Med Ungdommens Ild greb hans Oldtidens Skrift

og malede Fædrenes Liv og Bedrift,

                  i Nutidens Tale fornyet.

Hans Slægtskab med dem i Aand og i Sind

                  blev ogsaa opdaget.

Som deres hans Harme var vild og blind

og førte ham ud over Lovens Grind,

                  og haardt han bøded for Slaget.

Da viste han sig saa stor, som han blev;

han Baandet, der snærede, sønderrev

                  og Livets Goder forsaged.

Men siden hans Brøst for Dagen kom,

                  da Sejlene fyldtes.

Han følte sig baaren til Høvdingdom,

til aandelig Magt, for at skjønne om

                  hvad Folk og Fædreland skyldtes.

Men skjønt han ej magted at vise Vej,

slaa Følge med Andre vilde han ej,

                  og heller end tjene han hyldtes.

For ham var Frihed et Himmelrum,

                  af Intet begrændset,

hvor Alt, der var nødigt, frivilligt kom,

og Høg og Due fløj jevnsides om,

                  og Manna-Gryden ej lænsed.

At Thor maatte frit med Hammeren gaa,

men Loke lænkes til Klippen graa,

                  hans taagede Syn ej ændsed.

Han vidste jo, Loven kom fra Gud

                  i Sinais Torden;

at Evangeliet ej sletted den ud,

men kun stadfæsted og hævded dens Bud,

                  da Kjød og Blod det var vorden;

han vidste, til ingen Plet af Jord

Velsignelse kom i Frihedens Spor

                  uden Værn, uden lovfast Orden.

Og dog forkasted han Tugt og Tvang

                og Pligternes Lære:

Enhver skulde handle af Lyst og Trang,

og havde han kun til at drive Hang,

                  saa kunde han lade det være.

Mon Slægter, der fostres paa denne Vis

vil handle til Læremesterens Pris

                  og øge vort Fædrelands Ære?

Tilvisse var han en Kæmpenatur

                  med Lys og med Skygge.

De Stene, han fæstned i Kirkens Mur,

skal ingen Fornegters Trompet eller Lur

                  løsrive igjen eller rygge.

Men Skjald han fremfor alt Andet var,

og Mangt og Meget udslynget han har

                  af Lune og vexlende Tykke.

Jer spørger jeg, som hvert Ord af hans Mund

                  Jer føre til Nytte:

Om han havde ejet det rigeste Pund,

han blev dog et skrøbeligt Menneske kun

                  hvem Synd og Vildfarelse mødte;

mon I da jer Pligt mod Sandhed ej brød,

naar, uden at vrage, i Folkets Skød

                  I vælted den hele Bøtte?

Og om I end Rendegarnet fandt

                  beredt i hans Væsen,

Isletten I dog af jert Eget spandt,

men satte for Væven hans Navn i Pant

                  hos Mængden, der ikke er kræsen.

Men længer og længer fra ham I kom,

fordi I saa sjeldent tænkte Jer om,

                  men trøstig løb efter Næsen.

Selvraadigheds-Driften, som ilted hans Blod,

                  den faldt Jer i Smagen;

den dyrked I, hvor I saa gik og stod,

og Jorden, I saa’de den i, var god,

                  det ligger nu klart for Dagen.

Men venter sig Nogen deraf Gavn

for Folk og Land og for Grundtvigs Navn,

                  han grusomt vorder bedragen.

Nej, havde I Alvor og Pligtbegreb,

                  som bedst Jer sømte,

saa mærked I nu, hvor haardt det kneb,

og satte i Sejlene alle Reb

                  og ej Jer som Særmagt drømte;

saa præked I Bod og Ydmyghed,

og Folke-Hovmodets selviske Med

                  bestemt og mandigt fordømte.

Tilsidst jeg aflægger Visit

hos Nutidens unge Titaner,

der længe beskedent har stridt

under „Venstres” forpjuskede Faner.

For Aander, der række saa langt,

at de med Aartusinder regne,

det maa være temmeligt trangt

at lystre Kommando af Degne.

Forresten jeg fatter det godt,

og ej over Aarsagen grunder;

belønnes I stundom for flot,

jert Held jeg slet ikke misunder.

Men dette kun fast vil jeg slaa,

og lægge vor Samtid paa Sinde:

af Alt, hvad I har hittet paa,

det Mindste vil vare og vinde.

I kasted jer Gunst paa de Smaa

i Kjøbstad og Landsby og Leje,

belured dem i deres Vraa,

beskrev deres Vaner og Veje.

Det Samme har Andre dog gjort

med ligesaa broderligt Øje;

og Kunsten det baader ej stort

at fotografere dem nøje.

Men hvorfor I elske just Dem,

i Billedet selv kan man spore;

thi Grundfarven, som stikker frem,

er Had kun og Nag til de Store.

Saamænd, der er braadne Kar nok

i alle Etager og Klasser,

men der, hvor de findes i Flok,

er netop de mylrende Masser.

„Natursandhed” stræbe I mod,

det hedder — og jeg vil ej negte

Bestræbelsen altid er god,

naar Sandheden bare er ægte.

Men røber ej Digtningens Høst

fra Axet og lige til Roden,

I Viljen forvexled med Lyst,

og stundom Naturen med — Moden?

Thi den sleb saa spidst Eders Blik,

for med Pillerier at bramme,

og, hvor saa det Billedet gik,

at slaa med den glimrende Ramme;

den sinked Jer Handlingens Gang

med Lister paa alle Slags Varer,

paa Værktøj og fint Møblement;

Novellerne blev til — Bazarer.

Derpaa I har ej løst Patent,

at Kunsten til Livet skal knyttes;

men dermed den daarlig er tjent

til Træl eller Bybud at nyttes.

Det sker, naar tykhudet Tendents

som Maaler og Vejer fungerer,

og vrager det Bedre, imens

den Vennernes Jux protegerer.

Men værre det var, I løb fejl

— endskjønt I løb efter „en Lygte” —

da, for at faa Vind i jert Sejl,

om nye Orakler I søgte.

Man bildte Jer ind, I var kaldt,

som Intelligentsens Uhlaner,

til Menneskets Aand overalt

at aabne solstraalende Baner.

I adlød jo strax og tog fat

med friske, ej daarlige Kræfter:

Problemer kom under Debat,

men mærked I Virkning derefter?

Lidt Uro I sagtens har vakt

i uklare Hjerner og Sandser;

men hvor er den sejrende Magt

og hvor de erobrede Skandser?

Er Opgaven da ikke mer

den samme, som for vore Fædre;

— kun at vi af Midler har fler

og altsaa maa løse den bedre —

at male os Mennesker selv,

at rede de slyngede Traade,

som lede til Fald eller Held,

og løfte en Flig af vor Gaade?

Har Digtning ej højere Maal

end det, for en Stund at behage,

og række en Nydelsens Skaal

til Glemsel af Tryk eller Plage?

Mon ej som en klingende Flod

den vander vort Sjælelivs Ager,

og nærer vort Haab og vort Mod,

og, medens den glæder, opdrager?

I haane jo al Romantik,

som var nu dens Rolle udspillet,

og Eders fremskredne Kritik

dens Fejl i Belysning har stillet;

saalænge dog Menneskets Trang

naa’r ud over Døgnet og Maden,

vil ej den romantiske Klang

fortrænges af Støjen fra Gaden.

Titanerne tog I, som sagt,

til jert Ideal og Exempel;

i Grus vil I flux have lagt

hvert Højheds og Myndigheds Tempel;

ej blot alle jordiske Baand

I vil løse og Livet omforme,

men Eders stormægtige Aand,

som hine, vil Himmelen storme.

Men husk dog, hvor galt de kom fra

de evige Guder at trodse,

skjønt Drengene raabte Hurra,

da Pelion de stabled paa Ossa.

I, som har forsaget al Tro,

jo ej engang Bjerge kan flytte; —

jeg tænker Vorherre faar Ro

til Verdens Regering at skøtte.

Hvorvel jeg kan lette min Hat

ej blot for vildfarne Talenter,

men ogsaa for hvad I fik fat

af hjemløse Aands-Elementer;

for Dem, der er løbne grassat,

men Livet tilbage nok henter; —

ej mere for Kunst end for Stat

af Eders Bedrifter jeg venter.

Op, mine Frænder og Fæller i Aanden!

Nu er Timen kommen, da Alle maa med.

Ingen kan kjøbe sig fri underhaanden;

Ingen skjule Farven, uvis eller ræd.

Hæren maa fylkes og ordnes til Slag;

der maa det fægtes, hvor Fjenderne møde;

har vi til Banner vort Fædrelands Flag,

saa er at svigte det Brøde.

Længe nok vi sad her med Hænderne i Skødet,

passed hver sit Eget, lod det Almene gaa;

hist og her et Hjerte har gnistret og glødet,

altid endt med Sukket: „ak, vi er for faa”.

Stadig voxed Hoben, der larmed og skreg:

„Vi og Vi alene er Herrer i Landet”;

sammen smelted Kredsen, der kæmpende veg,

veg, for den kunde ej andet.

Derfor stander Riget i Ve nu og Vaade,

nærmere end før ved Opløsning og Død.

Friheden, vi fik for at fremme dets Baade,

bruges som et Spyd til at flænge dets Skød.

Vækkelsen øger ej Kundskabens Magt;

men puster Vind i hver folkelig Blære;

Mange, der kaldtes til Sandhedens Vagt,

lefle med Løgnens Hetære.

Ak, vor fordums Storhed er længe henvejret,

glimter kun endnu gjennem Tale og Skrift;

og om tidt i Vidskab og Kunst vi har sejret,

det er Enkeltmands, ej Nationens Bedrift.

Men at vi engang skulde vorde saa smaa,

som vi er blevne ved grusomt at deles,

og midt i Freden os selv skulde slaa

Saar, som ej lettere heles!

Ja, vi har ej dyrket den eneste sande

Gud, og ikke Sønnen, han sendte herned,

Ham med Himlens Lys fra den skyldfrie Pande

Ham, der Korsets Død mellem Røvere led.

Men vi har gjort os Afguder i Hob,

rejst for Talenterne Alter ved Alter,

skjult under Virak og Hyldingens Raab,

at vi gaa mesten i Pjalter.

Om der stod Mænd med en Vilje bag Ordet

derpaa har vi aldrig lagt synderlig Vægt;

naar en Skvalderpose slog tappert i Bordet,

blev han altid hørt med ærbødig Respekt.

Vore Unoder saa nedefter slog,

dem gjorde Almuen lettest til sine;

er det saa sært, om for Statsmænd den tog

Folk, der gjør Kunster paa Line?

„Levende Ord” er der raabt med paa Gade,

„stemplede af Aanden og Livet” — ja vel!

Godt nok det mentes, men blev dog til Skade;

Livet tidt og ofte slog Aanden ihjel.

Ordenes Indhold det gjaldt ej engang,

skjøndt det skulde gjælde om dette alene;

Ørene drak kun den daarende Klang;

Fraserne blev souveræne.

Visselig jeg veed, at jeg taler til Døve.

Hovmod sprutter ud fra jer Læbe og Blik;

klogere det var dog, alvorligt at prøve,

om der er en Byld ej, hvor I fik et Stik.

Bedre det var, om I offred i Kor

alle jer Selvsyges Liebhaverier,

og i al Ydmyghed kastede Jord

paa Duodez-Fantasier.

Haabet og Troen dog aldrig jeg slipper,

Begge skulle kruse den Døendes Mund.

Haabe jeg vil, om hver Udsigt end glipper,

haabe, at det er kun en Overgangsstund.

Haabe jeg vil, om en Tambourmajor

sattes for Riget og Tronen til Værge,

og hvis jeg saa’ omkring Lærdommens Bord

strutte Halvdannelsens Dværge.

Fast tror jeg paa, at det Gode og Sunde

nede dybt paa Bunden af Folkets Forstand

vel kan laases inde, men ej gaa til Grunde,

og engang maa røres i Kvinde og Mand.

Længe kan vare Fortroldelsens Døs

længe kan taages de halvaabne Øjne;

engang af Aaget slaar Bonden sig løs,

vragende Stikord og Løgne.

Fast tror jeg paa, at de Unge, der flagre

Sommerfugle lig om i Foraarets Luft,

mærke nok engang, at de Aander er magre,

hvor de søge mere end Farve og Duft.

Og huser Alvor og Kraft deres Sind,

naar dem i Livet en Prøvelse møder,

blegner Fornegtelsens lokkende Skin,

og ikkun Korsflaget gløder.

Fast tror jeg paa, at vort ældgamle Rige,

Hovedparcellen af Fædrenes Gaard,

ej med sit Navn skal i Graven nedstige,

men opleve atter et Tusinde Aar.

Men vil det leve, da give det Agt!

Varslerne inde og ude kun vise,

at det af fysisk og sædelig Magt

ej har et Fnug at forlise.

Derfor, I Frænder og Fæller i Aanden,

tag vort Fællestarv nu for Alvor i Sigt!

Længe nok Danmark har sukket i Vaanden,

Ventende, at vi vilde gjøre vor Pligt.

Frem under Loven, i Ly af dens Bud!

Frem med hvert Overbevisningens Vaaben!

Møder os Modstand, nu vel, saa hold ud

der, indtil Vejen er aaben!